12-årige Rikke udsat for mobning og dødstrusler på Instagram

En Instagram-profil med deciderede dødstrusler rettet mod en 12-årig pige er nu lukket. Pigens skole ser på sagen med stor alvor

Her fortæller Rikke om dødstruslerne på Instagram (foto: Anders Brohus)
1/3
Næste »

- Du skal dø... Du ved ikke hvad jeg kan.... Men du finder aldrig ud af hvem jeg er... Du dør.... Jeg kvæler dig.... Du skal dø! Nu! Jeg gider ikke se på dig mere.... Jeg mener det... Jeg stikker dig i maven.... Du overlever ikke... Sig farvel til alle snart... Bitch

Sådan lød det i et opslag på Instagram, der blev postet på det sociale medie i går aftes. Teksten blev ledsaget af et billede af den 12-årige Rikke Nielsen på en hadeprofil, der havde seks opslag med billeder af hende, suppleret af særdeles grove tekster.

Profilen blev lukket tirsdag formiddag omkring kl. 9, men inden da nåede 34 at følge den, og seks opslag med billeder af Rikke Nielsen med deciderede dødstrusler blev slået op. Hvem der står bag profilen, er indtil videre uvist.

Se også: Kvinde generede udviklingshæmmet - Camilla satte hende på plads

Skoleleder vil håndtere sagen

Ekstra Bladet har været i kontakt med Rikke Nielsens mor, der fortæller, at Rikke ikke er i skole i dag. På Hadsundvejens Skole, hvor hun går, ser de på sagen med stor alvor:

- Vi skal have et ledelses-møde her til formiddag, hvor vi vil håndtere sagen, som vi tager meget alvorligt. Det er vigtigt, at der er information om, hvordan man gebærder sig på nettet. Det er noget, vi håndterer som skole, selvom nogle ting sker i fritiden, siger viceskoleleder på Hadsundvejens Skole, Marianne Larsen.

Se også: Småpiger bliver ulykkelige af sociale medier

Meget pigefnidder i klassen

Ifølge Rikke Nielsens mor, Hanne Nielsen, er det faktisk anden gang, Rikke er udsat for grov mobning på de sociale medier. Det skete for første gang for et års tid siden, men familien lagde sagen hen. Men hvad mobningen konkret bunder i, ved hun ikke:

- Der har været meget pigefnidder i Rikkes klasse gennem årene. Hun er en speciel pige, der måske virker mere moden end andre og kan komme til at sige ting, hun ikke skulle have sagt, så det sker jævnligt, at der er skænderier på sms, siger Hanne Nielsen.

Se også: Mobbeoffers mor: Hvorfor er vi problemet?

Støtten vælter ind

Hun er dog optimistisk og gætter på, at Rikke snart er ved godt mod igen. Det er nemlig væltet ind med støttende opkald, sms'er og tilkendegivelser på sociale medier. Men Hanne Nielsen håber naturligvis, at personen, der står bag Instagram-profilen, får sig en lærestreg:

- Det er sgu for nemt at gemme sig bag en dum skærm og komme ud med sine frustrationer den vej. Jeg kunne godt tænke mig, at vedkommende får en løftet pegefinger, så det aldrig skal ske igen, siger Hanne Nielsen, der vælger at stå frem med historien for, at andre kan lære af sagen.

Se også: Blev sat på plads af mobbeoffer: Her er hans svar

Familien har tirsdag formiddag meldt sagen til Østjyllands Politi, hvilket politiet bekræfter over for Ekstra Bladet:

- Nu skal vi i gang med at efterforske. Vi ser på sagen med stor alvor, siger Marianne Morgen, der er pressekoordinator hos Østjyllands Politi.

Mascha Vang rystet

Mange danskere blev bekendt med den grove Instagram-side, da kendisbloggeren Mascha Vang i går aftes skrev et indlæg om den.

- Jeg var slet ikke klar over, at unge mennesker kunne finde på at skrive så modbydelige ting til hinanden. Jeg er 35 år og ved, hvor modbydelige ting voksne kan skrive til hinanden på nettet, og det må jo smitte af på deres børn. Det er ubegribeligt at nogen kan finde på sådan noget, siger Mascha Vang til Ekstra Bladet.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere