4686 kvinder rammes hvert år: Louise var en af dem

- Det er jo hver niende kvinde der får brystkræft, så det kan ramme alle, siger Louise, som har fået fjernet begge sine bryster

I dag gør vi noget særligt på Side 9. Vi præsenterer Louise, 44 år fra Tølløse. Louise er særlig, fordi hun ikke længere har sine bryster – de er blevet fjernet p.g.a. cancer. Foto: Covermodel.dk
I dag gør vi noget særligt på Side 9. Vi præsenterer Louise, 44 år fra Tølløse. Louise er særlig, fordi hun ikke længere har sine bryster – de er blevet fjernet p.g.a. cancer. Foto: Covermodel.dk

4686.

Så mange kvinder finder hvert eneste år en kræftknude i deres bryst.

Et tal, der vil fortsætte med at stige. Men heldigvis falder dødeligheden takket være screenings og forbedret behandling. I dag, den 7. oktober 2017, er en ganske særlig mærkedag, der har til formål at skabe opmærksomhed omkring brystkræft og samle penge ind til bl.a. livreddende forskning.

Dagens Side 9 pige er ligesom alle vores piger; smuk, eventyrlysten og livsglad. Og alligevel er hun lidt anderledes. Hun har nemlig mistet noget, som vi alle, kvinder som mænd, sætter stor pris på - brysterne. Vi bringer Louises flotte billede for at gøre opmærksom på en vigtig sag: Kampen mod kræft – og i dagens anledning: brystkræft.

- For 12 år siden opdagede jeg, at jeg havde en knude. Jeg tog afsted for at blive undersøgt og scannet, men fik at vide at der ikke var noget, så jeg tog hjem igen uden en biopsi. Den voksede sig temmelig stor, og til sidst begynder man jo at blive lidt bange. Jeg tog af sted igen,  fik taget en biopsi, og så var det kræft. Jeg fik først kemoterapi og så fik jeg fjernet brystet. Et år efter fik jeg også fjernet det andet bryst, fordi jeg havde mange knuder i det. Der var ikke kræft i det, men så fik jeg fred, i stedet for at skulle undersøges hele tiden.

Se også: En hyldest til kvinderne – og brysterne

Vigtigt budskab
Når modige Louise pryder Ekstra Bladets ikoniske Side 9, er det med et ønske om at udbrede budskabet om, hvor vigtigt det er at forbedre mulighederne for de, der hvert år bliver ramt af kræft.

- Grunden til at jeg er med på Side 9, er at jeg brænder rigtigt meget for at gøre opmærksom på, at man skal gøre alt for få kræft udryddet, og samle penge ind til forskning. Jeg holder selv Lyserød Lørdag for sjette år i træk. De fem andre år har jeg lavet banko, og i år laver jeg en stor middag med en kendt kro på Brorfelde Observatorium. Alle pengene går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse, og i de år jeg har afholdt Lyserød Lørdag er jeg i hvert fald nået over 200.000 kroner sammenlagt.

Det er ikke uden stolthed, at Louise har valgt at stille sig frem. Det er vigtigt for hende, at gribe de muligheder hun møder, som kan gøre hendes liv spændende og sjovt, og måske endda inspirere andre kvinder i samme situation.

- Det er jo hver niende kvinde der får brystkræft, så det kan ramme alle. Jeg er bare stolt over at være der hvor jeg er. Jeg stiller mig frem, fordi det er sådan, jeg ser ud nu, og det er sådan jeg skal leve. Det er super sejt at Ekstra Bladet tør at vise en, der ikke har nogle bryster, og vise at man kan sagtens være pæn og have et glimt i øjet, selvom man ikke har en stor barm.  Jeg synes at kvindeligheden sidder i den måde man optræder på. Det var en sjov oplevelse, for jeg aldrig regnet med, at jeg skulle blive Side 9-pige, når jeg er over 40!

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen