700 år gamle mønter fundet på Apples mark ved Viborg

Detektorførere har fundet 82 borgerkrigsmønter på den mark i Foulum, hvor Apple skal opføre sit store datacenter

En af de 82 borgerkrigsmønter, som er blevet fundet i Foulum. (Foto: Viborg Museeum)
En af de 82 borgerkrigsmønter, som er blevet fundet i Foulum. (Foto: Viborg Museeum)

Tre venner fra Midtjysk Detektorforening har gjort et bemærkelsesværdigt fund i Foulum ved Viborg.

Under den afsluttende afsøgning af en udgravning fra den yngre jernalder på den mark, hvor Apple skal opføre sit store datacenter, fandt Morten Nielsen, Per Jensen og Lasse Winther Nielsen 82 såkaldte borgerkrigsmønter fra den første halvdel af 1300-tallet.

Se også: Apples danske indtog kan få hjælp fra statskassen

- Det er jo ikke ualmindeligt at finde borgerkrigsmønter, når vi afsøger marker omkring middelalderlige byer og landsbyer, men når vi finder så mange fra en samlet nedlæggelse, så sætter det virkelig tankerne i gang om hvorfor? og hvem?, siger formanden for Midtjysk Detektorforening Morten Nielsen.

Borgerkrigsmønter er betegnelsen for en gruppe af små underlødige danske mønter fra middelalderen.

De blev præget i den urolige tid fra 1241 til 1375, der kulminerende med kongemagtens fallit og sammenbrud i 1330'erne. Mønterne blev præget stadig mere upræcist og dårligt, og deres sølvindhold forringedes løbende, indtil de til sidst stort set kun bestod af billigt kobber.

Samfund - 23. feb. 2015 - kl. 14:02 Borgmester: En Applesin i turbanen

De store fundforekomster af borgerkrigsmønter udmøntet især under Erik Klipping (1259-86), Erik Menved (1286-1319) og Christoffer 2. (1320-26, 1329-32) antyder, at møntproduktionen må have udgjort millioner af mønter.

Mønterne bliver udstillet på Viborg museum i vinterferien, inden de sendes til danefævurdering på Nationalmuseet.

Fundet får ingen indflydelse på opførelsen af Apples datacenter.

1 af 3 Lasse Winther Nielsen og Per Jensen under afsøgningen i udgravningen. (Foto: Morten Nielsen)
2 af 3 Lasse Winther Nielsen (tv.), Per Jensen (i midten) og Morten Nielsen fra Midtjysk Detektorforening viser mønterne frem). (Foto: Viborg Museum)
3 af 3 En af de 82 borgerkrigsmønter, som er blevet fundet i Foulum. (Foto: Viborg Museeum)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen