Aase og Leif vandt 114 millioner: Derfor står vi frem

Ægteparret fra Ølsted afslører, hvorfor de står frem

01:30
Hør hvordan Aase og Leif vil bruge de mange penge lige her. (Video: Jonas Olufson)

Spændingen har været stor, efter det sent fredag blev kendt, at en dansker havde vundet hele 114 millioner kroner i Eurojackpot.

Især i Ølsted, hvor kuponen med de fem rigtige var blevet købt i en SuperBrugsen.

Og netop her blev spændingen i dag udløst, da vinderne af de 114 millioner kroner valgte at stå frem.

Det er den 68-årige Aase Sommer og hendes 75-årige mand Leif Sommer, som nu er blevet mangemillionærer.

Et stort opbud af pressefolk havde hørt rygterne om, at vinderne i dag ville stille sig frem. Og de blev mødt af et begejstret ægtepar.

- Når den første million er brugt, så har vi stadig 113 tilbage, sagde Aase blandt andet.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Hyundai og opvaskebørster
Ekstra Bladet har efterfølgende talt med det heldige par, der forklarer, hvorfor de har valgt at stå frem.

- Nå vi har vundet så stort et beløb, så kan vi alligevel ikke holde det skjult, fortæller Leif Sommer, der samtidig oplyser, at han har tænkt sig at købe en Hyundai og to opvaskebørster.

75-årige Leif Sommer er tidligere murer og ejer af Ølsted Kro, mens Aase Sommer har arbejdet som statsautoriseret fysioterapeut i 48 år. Hun har derfor 50 års jubilæum om to år, og hun har tænkt sig at blive ved. 

Gevinsten er den fjerdestørste herhjemme nogensinde.

Den største ligger stadig hos en vinder af Eurojackpot, der i februar 2015 vandt 315 millioner kroner.

De største gevinster i danmarkshistorien:

1. 315.009.958 kr. – Eurojackpot – uge 8 2015 – Kvickly, 3000 Helsingør
2. 140.358.416 kr. – Onsdags Lotto – uge 33 2016 – Q8 Service, Horsensvej 83-85, 7100 Vejle
3. 135.177.015 kr. – Eurojackpot – uge 43 2012 – Kiosken Herlev Sygehus, 2730 Herlev
4. 114.000.000 kr. – Eurojackpot – uge 1 2017 – SuperBrugsen, 3310 Ølsted
5. 56.789.170 kr. – Onsdags Lotto – uge 34 2013 – PLUS abonnement
6. 50.000.000 kr. – Joker – uge 43 2015 – 2000 Frederiksberg
7. 49.937.681 kr. – Onsdags Lotto – uge 46 2012 – Boulevard Kiosken, 4760 Vordingborg
8. 45.969.062 kr. – Onsdags Lotto – uge 44 2013 – PLUS abonnement
9. 43.853.592 kr. – Joker Lørdag – uge 43 2012 - Telma, 6753 Agerbæk
10. 38.564.007 – Lotto – uge 13 2008 – Føtex, Lyngbyvej 11, 2100 København Ø.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Selin
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen