Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Afsløring: Så brutalt er kontanthjælpsloftet

Det er i høj grad enlige, der bliver ramt af regeringens kontanthjælpsloft

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) finder ikke overraskende kontanthjælpsloftet for helt rimeligt. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) finder ikke overraskende kontanthjælpsloftet for helt rimeligt. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Det er de svageste i samfundet, der bliver ramt, når regeringens kontanthjælpsloft til efteråret sætter ind.

Nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, afslører nemlig, at det i høj grad er enlige, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet – et loft, der skærer i de ydelser, som kontanthjælpsmodtagere kan få ud over kontanthjælpen. Omkring 30.000 kontanthjælpsmodtagere står til at ramme loftet. I alt er 21.000 af dem enlige, hvoraf 16.200 af de enlige har et eller flere børn. Det viser tallene fra AE.

Store konsekvenser
For de enlige kontanthjælpsforældre kan loftet have store konsekvenser for økonomien. For ifølge tal fra DR kan nogle af de enlige forældre miste op mod 36.500 kroner om året i rådighedsbeløb.

Ifølge tallene fra AE er 11.200 af de enlige forsørgere danskere, mens 5000 er indvandrere eller efterkommere.

I alt modtager omkring 177.000 personer, ifølge Danmarks Statistik, kontanthjælp. 22 procent af dem er ikke-vestlige indvandrere.

Ekstremt mange
Chefanalytiker hos AE, Mie Dahlskov Pihl, synes, det er ekstremt mange enlige forsørgere, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Et loft, der er aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

- Man tager nogle mennesker, som måske har rigtig meget at slås med her i livet, og giver dem endnu færre penge til at komme igennem hverdagen. Det er nok ikke fordrende for at gå ud at få et job, at man gør hverdagen sværere, fortæller Mie Dahlskov Pihl, der mener, at kontanthjælpsloftet giver enlige med børn flere spekulationer, end de har i forvejen.

- Der er enlige, der står med nogle børn, som har mange ting at spekulere på. Mange undersøgelser peger på, at de her familier har det rigtig svært. Her gør man så det, at man går ind og rammer dem på økonomien, så deres spekulationer bliver større, forklarer chefanalytikeren.

Forfejlet taktik
Kontanthjælpsloftet sætter for alvor ind i løbet af efteråret, og stod det til Mie Dahlskov Pihl, så burde regeringen hjælpe kontanthjælpsmodtagerne med uddannelse og jobtræning frem for at skære i de ydelser, som de kan få ud over kontanthjælpen.

- Medicinen, man bruger med at skrue ned for ydelser, er en helt forfejlet taktik. Hvis vi skal hjælpe dem på rette vej ud på arbejdsmarkedet, så har de mere brug for uddannelse og jobtræning, end de har brug for, at man gør deres hverdag hårdere.

Formindsker muligheder
Fra regeringens side har et af argumenterne for at indføre kontanthjælpsloftet været, at det skal være med til at få flere ud på arbejdsmarkedet. Professor og arbejdsmarkedsforsker på RUC, Bent Greve, tror dog ikke, at færre penge i dagligdagen gør det lettere for kontanthjælpsmodtagerne at komme i arbejde.

- Det, vi i virkeligheden vil se, er, at det formindsker deres muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet. For når man ikke har overskud til sociale aktiviteter og andet, så har man måske heller ikke overskud til at søge job og vise, at man kan klare sig på arbejdsmarkedet, siger Bent Greve og fortsætter:

- Loftet giver ikke noget incitament til at søge arbejde. Mange af personerne er i forvejen langt væk fra arbejdsmarkedet, og det her gør det måske bare værre.

***

- Det skal altid kunne betale sig at arbejde

Ekstra Bladet har forsøgt at få en mundtlig kommentar fra beskæftigelsesminster Jørn Neergaard Larsen (V), men det er ikke lykkedes. I stedet kunne vi stille skriftlige spørgsmål til ministeren i et forsøg på at få en forklaring på, hvorfor det særligt er enlige forsørgere, der kommer til at mærke kontanthjælpsloftet.

Jørn Neergaard Larsen forklarer i sin mail, hvorfor regeringen indfører kontanthjælpsloftet.

’Med kontanthjælpsloftet sætter vi en grænse for, hvor meget man samlet set kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte. Den grænse ligger lidt under det, man har tilbage til sig selv, hvis man arbejder til en overenskomstmæssig løn. Det gør vi, fordi det altid skal kunne betale sig at arbejde, og fordi det er ret og rimeligt over for de mange mennesker, der hver dag går på arbejde, og med deres skat er med til at sikre, at vi kan have et kontanthjælpssystem, skriver ministeren i sit svar

AE-rådets tal bekræfter, at der er tale om en massiv integrationsudfordring, når 30 pct. af de berørte enlige har ikke-vestlig baggrund. Ser vi på ægtepar i kontanthjælpssystemet var det hele 84 procent, som havde ikke-vestlig baggrund, da regeringen kom til i sommeren 2015. Det skal ses i forhold til, at otte pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder har ikke-vestlig oprindelse’. lyder det i svaret fra ministeren.

 

***

- Det skal være lige for alle

- For mig ville det gøre det. Helt Klart. Hvis man er på røven, så må man prøve noget andet for at få nogle penge, siger Anne-Marie Quist. Foto: Jonas Olufson
- For mig ville det gøre det. Helt Klart. Hvis man er på røven, så må man prøve noget andet for at få nogle penge, siger Anne-Marie Quist. Foto: Jonas Olufson

Anne-Marie Quist, 63 år, rengøringsdame

- Synes du, at det er rimeligt, at de, der særligt bliver ramt, er enlige danske forsørgere?

– Nej, det er det ikke. Det skal være lige for alle. Men hvis det er nogle, som ikke gider arbejde, så synes jeg, at de skal rammes på en eller anden måde. Så er det ligegyldigt, om de er enlige eller hvor mange børn, de har.

- Tror du, at man kommer hurtigere i arbejde af, at man har færre penge til rådighed?

– For mig ville det gøre det. Helt Klart. Hvis man er på røven, så må man prøve noget andet for at få nogle penge. Det er bare min mening, men jeg ved ikke, om det inspirerer alle folk.

***

- Det er dem, der har mindst råd til det

- Det skal være ens for alle, siger Karl Erik Nielsen. Foto: Jonas Olufson
- Det skal være ens for alle, siger Karl Erik Nielsen. Foto: Jonas Olufson

Karl Erik Nielsen, 78 år og pensionist

- Synes du, at det er rimeligt, at det er de enlige danske forsørgere, der bliver ramt hårdest?

– Nej, det synes jeg ikke. For det er dem, der har mindst råd til det, og det skal være ens for alle.

- Tror du, at man får mere lyst til at søge et arbejde, når man har færre penge til rådighed?

– Det kan godt være, at det er sådan.

***

Stresser mere end det gavner

- Jo færre penge du har, jo mere økonomisk stress får du, siger Martin Lawrence. Foto: Jonas Olufson
- Jo færre penge du har, jo mere økonomisk stress får du, siger Martin Lawrence. Foto: Jonas Olufson

Martin Lawrence, 25 år, arbejdsløs

- Er det rimeligt, at dem der bliver ramt hårdest er enlige danske forsørgere?

– Nej, det synes jeg ikke. For de, der er forsørgere, har nogle børn, de skal tage sig af og få mad på bordet på en eller anden måde. Det burde være ens for alle.

- Tror du, at man får mere lyst til at tage et arbejde, hvis man bliver ramt på pengepungen?

– Det gør man ikke. Det stresser én mere, end det gavner. Jeg kender det selv, for jeg har selv været i kontanthjælpssystemet i et stykke tid. Jo færre penge du har, jo mere økonomisk stress får du. Du stresser over, at du ikke kan købe mad.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen