Samfund

Afvist indrejse i USA uden grund: De krænker mig!

Sarhang Mohammad bestilte en tur til USA i januar, men nu er han blevet afvist indrejse. Ambassaden påstår, han har været i Irak i seks måneder i træk, men det har han aldrig

  • Sarhang må ikke komme ind i USA, fordi ambassaden påstår, at han har været i Irak i seks måneder i træk. Det har han dog aldrig (Foto: Privat)
Sarhang må ikke komme ind i USA, fordi ambassaden påstår, at han har været i Irak i seks måneder i træk. Det har han dog aldrig (Foto: Privat)

Har du oplevet noget lignende? Send en Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

USA er kendt som mulighedernes land, men ikke for 22-årige Sarhang Mohammad.

Den jurastuderende danske statsborger, der oprindeligt kommer fra den kurdiske del af Irak (byen Ergil red.), havde sammen med resten af sit jura-hold planlagt en tur til New York i 12 dage.

Men Sarhang Mohammad er blevet afvist indgang og kan derfor ikke komme med på turen, men ingen kan give ham et svar på, hvorfor han ikke må komme ind.

Ligesom alle andre bestilte Sarhang Mohammed turen tilbage i januar og søgte derfor den såkaldte 'Electronic System for Travel Authorization Application' (ESTA red.). Den fik han i første omgang godkendt, men så skete der noget.

- Jeg tjekkede min ESTA-godkendelse, og der stod, at jeg var blevet midlertidigt afvist, siger Sarhang Mohammad til Ekstra Bladet.

Derfor startede Sarhang Mohammad den bureaukratiske proces med at søge visum i USA. Først skulle han til et indledende interview på ambassaden, hvor han blot skulle udfylde en blanket, men da han nåede til interview nummer to, fik han et chok.

Se også: Hele familien skal til USA: Pernille afvist uden begrundelse

Du har været i Irak i seks måneder!
Den amerikanske ambassade påstår, at Sarhang Mohammad har været seks måneder i træk i Irak, men det har han aldrig været.

- På ambassaden fik jeg at vide, at de ikke kunne give mig et visum, fordi de kunne se, at jeg havde været seks måneder i Irak. Men i mit pas står det tydeligt, at jeg kun har været der af to omgange. Derudover kan det heller ikke lade sig gøre, fordi jeg har passet mit studie herhjemme, siger Sarhang Mohammad til Ekstra Bladet

Ekstra Bladet har set Sarhang Mohammads pas, hvor det tydeligt fremgår, at han har befundet sig i Irak af to gange. Først i knap en måned og senere i en uge.

Sarhang Mohammad var rejst til den kurdiske del af Irak for at få foretaget en næseoperation, som han ikke kunne få lavet hjemme i Danmark.

- Hvordan har du det med, at du ikke kan komme ind i USA?

- Det er naturligvis en bitter situation, men det værste er den måde, jeg er blevet behandlet på. Det er enormt krænkende, og min retsfølelse er fuldstændig krænket. Der er ikke sammenhæng i det, de siger, og der er intet belæg for deres argumentation. Deres argumentation er bare, at jeg får lov til at ryge videre til en rodekasse, hvor jeg kan ligge og hygge mig i 60 dage, siger Sarhang Mohammad til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan både Louise Jensen og Pernille Jacobsen har oplevet noget lignende, men deres sag endte dog lykkeligt.

Se også: Nægtet adgang til familieferie i USA: Hængt ud som serieforbryder

Sådan ser det ikke ud til at gå for Sarhang Mohammad. Han har fået at vide, at han først får svar på sin nye visum-ansøgning om 60 dage. Problemet er bare, at jura-holdet tager af sted d. 23 marts.

- Jeg har prøvet alt, men jeg kommer ikke af sted. Det er naturligvis meget bittert, når jeg næsten har brugt 11.000 kroner på turen, siger Sarhang Mohammad.

Ekstra Bladet har tidligere forsøgt at kontakte den amerikanske ambassade. Men vi får blot at vide, at de ikke ønsker at diskutere visum-sager med pressen.

Udenrigsministeriet: Ikke meget at gøre
Ekstra Bladet har været i kontakt med Udenrigsministeriet for at høre, hvad du som borger kan gøre, når du bliver forment adgang i et vilkårligt land.

Men der er ikke meget at stille op, oplyser kontorchef i Udenrigsministeriet, Jette Lund.

- Får I mange henvendelser fra danskere, der af den ene eller anden grund ikke kan komme ind i forskellige lande?

- Det er helt sikkert noget, som vi oplever. Jeg tror, både vi og ambassaderne får nogle henvendelser fra folk, der oplever problemer med indrejse i forskellige lande, men af meget forskellige årsager. Også fra folk der ikke har fået nogen grund eller er blevet afvist af hensyn til landets sikkerhed.

Se også: Nægtet adgang til USA uden grund: Nu kommer hun alligevel ind

- Men der er også en række henvendelser, der skyldes andre ting. Eksempelvis manglende overholdelse af indrejsekrav, overskridelse af passets gyldighedsperiode og rod i dokumentationen med mindreårige børn. Så der er mange forskellige årsager, siger Jette Lund til Ekstra Bladet.

- Er det stigende, fordi der er en større terrortrussel mod forskellige lande?

- Det er ikke noget, som vi har oplevet en stigning i. Jeg tror heller ikke nødvendigvis, at vi altid bliver kontaktet.  Vi kan typisk råde folk til at kontakte det pågældende lands ambassade eller myndigheder. Derfor er der nok også nogle danskere, der ikke henvender sig til os, men går direkte til myndighederne selv, siger Jette Lund til Ekstra Bladet.

- Hvad kan man gøre helt konkret, hvis man skal på ferie og ikke kan komme ind af den ene eller anden årasg?

- Du kan ikke gøre ret meget. Det er også derfor, at folk bliver så frustrerede. Hvis man eksempelvis står i en lufthavn, så er det begrænset, hvad man kan gøre derfra. Der er også mange interesserede i, hvad man kan gøre efterfølgende, så man ikke oplever det igen.

- Det er tit den dialog, som man kan få via ambassaden for at få afklaret, hvad der er sket. Men det kan også være en stor udfordring at få en begrundelse, siger Jette Lund til Ekstra Bladet.

Se også: Skipper forlanger svar fra Pind: Hvorfor må Pernille ikke rejse ind i USA?

Sheriffen i aktion
Ekstra Bladet har tidligere skrevet om Louise Jensen og Pernille Jacobsen, der også blev nægtet adgang til USA, og det fik Pernille Skipper (EL) op af stolen.

Pernille Skipper har nu skrevet til Justitsministeren for at få dem til at indhente den manglende begrundelse, men også svare på, om de har videregivet informationer om pigen til USA:

- Vi har tidligere set lignende tilfælde, hvor Danmark har videregivet oplysninger om borgere til USA, som kan misforstås. Hvis PET eller andre har givet USA en information, som forhindrer en uskyldig pige i at komme på ferie, så skal vi vide det.

Justitsministeriet har stadig ikke svaret på Pernille Skippers spørgsmål.

Læs også

Der er lukket for nye kommentarer til denne artikel.

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Stort nederlag til futsal-landsholdet
Arnanut sætter fokus på frygt
Borede 10 kilometer på jagt efter nikkel
Slædebyggertræf i Sisimiut
Wæver tilfreds med budget
Medie: Fodboldstjernen Ronaldo dribler milliarder i skattely
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen