Indlæser...

Besat af chat på nettet

08:00, 26. maj 2008 | Heine Jørgensen, Tine Røgind

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

’Jeg har kun haft til hensigt at snakke og intet andet! Jeg har intet at gøre med pædofili.’

Sådan skriver den 53-årige politichef, da Ekstra Bladet onsdag i sidste uge sender ham en mail. Her opfordrer vi ham til at forklare sig bedre, end det skete ved konfrontationen på gaden en uge tidligere på Nørrebro. Men han afviser at kommentere noget som helst:

’Jeg kan ikke tillade, at I sender det materiale. Og hvis I alligevel beslutter jer for at gøre det, vil det via advokat medføre et millionerstatningskrav.’

Snakkede erotisk
I fredags gør politichefen alvor af sine trusler og stævner Ekstra Bladet. Det sker i et sidste forsøg på at få et fogedforbud mod, at avisen må fortælle sandheden om hans børnelokkeri.

I et retsmøde, som kommer i stand på to timer, bliver han imidlertid tvunget til at vidne under strafansvar og forklarer dommer Marianne Lund Larsen, at han er dybt afhængig af at chatte med både mindreårige og voksne på internettet. Alene i de tre måneder, Ekstra Bladets 13-årige har chattet med ham, har politimanden haft kontakt til 100 forskellige personer via nettet, oplyser han.

- Samtalerne kommer ind på erotiske emner næsten hver gang, forklarer politichefen under sin vidneforklaring. Han vedstår, at han var klar over, at pigen var 13 år, og fortæller, at han ’har det bedst med at tale med piger’.

Han kan ikke gøre rede for, hvad en 53-årig politichef har at tale med en fremmed 13-årig pige om, men nævner på et tidspunkt:

- Det er dejligt at tale om at nusle med hinanden.

Det kommer samtidig frem, at han har arbejdet 30 år i politiet og blandt andet været anklager.

Løj om job
Så sent som 1. januar 2007 blev han forfremmet i forbindelse med politireformen. Men den fine karriere undlader politichefen meget bevidst at fortælle sine chatvenner om. På nettet kalder han sig ’Niels’ og er ansat hos postvæsenet. For ’ellers skræmmer jeg bare folk væk’, forklarer han i retsmødet.

Men trods alle løgne, hemmeligheder og dækhistorier afviser den erfarne politichef, at han ville have sex med Ekstra Bladets 13-årige pige.

- Jeg har mest talt om almindeligheder, men der har også været samtaler, hvor vi er kommet ind på det erotiske, lyder hans forklaring.

Bange for moderen
Selv om politichefen selv siger, at han kun havde ædle motiver, erkender han, at pigen ikke måtte fortælle om det.

- Chatten ville stoppe, hvis moderen fik besked om, hvad der foregik. Og det ville jeg ikke have, fordi pigen var meget underholdende at tale med, forklarede betjenten i retten.

- Men ved mødet ville jeg bare fortælle pigen, at hun var uforsigtig på nettet, fordi hun opgav både sit telefonnummer og adresse til en voksen mand.

Da Ekstra Bladets advokat, Ulrik Ibfelt, spurgte, hvorfor han ikke bare havde advaret hende via net eller telefon, svarede politichefen, at han også gerne ville se pigen i virkeligheden. Han havde ikke nok i det enlige foto på Arto.

Annonce