Indlæser...

Singler vil have børn

Mor på falderebet: Nina Stork har været med til at give liv til 1500 børn på sin inseminationsklinik

13:55, 23. jun 2008 | Karen Thisted

Annonce

  • Oversæt / Translate
- Nogle af de kvinder, der insemineres på min klinik, har haft for travlt til at få børn og mand, og så tager de sagen i egen hånd, siger jordemoder Nina Stork, der glad viser lidt af sin sædbank frem. (Fopto: Thomas Sjørup)
- Nogle af de kvinder, der insemineres på min klinik, har haft for travlt til at få børn og mand, og så tager de sagen i egen hånd, siger jordemoder Nina Stork, der glad viser lidt af sin sædbank frem. (Fopto: Thomas Sjørup)
Blå bog

Annonce

Annonce

På otte år har jordemoder Nina Stork via sit arbejde med inseminationsklinikken i København været med til at give liv til knap 1500 børn. Men hvor der ikke var mange singler i starten, har det billede ændret sig: Nu strømmer karrierekvinderne ind ad døren i Nørre Søgade. På få år er tallet steget fra 40 til 60 procent.

– De har haft for travlt til at få børn og mand, siger jordemoder Nina Stork, og så tager de sagen i egen hånd.

– Den nye livsform kommer til at betyde noget for samfundets opbygning, både bolig- og arbejdsmæssigt. Flere kvinder finder ud af at bo sammen, så de kan hjælpe hinanden med pasningen.

– I nogle tilfælde er det kvindens forældre, der betaler, fordi de gerne vil have børnebørn.

Prisen er knap 4000 kr. pr. forsøg, og ifølge loven kan kvinderne blive insemineret, indtil de fylder 45.

Startede som protest
Nina Stork startede arbejdet i trods mod regeringens lov, der forbød læger at inseminere lesbiske og enlige kvinder. For hende var det en politisk handling.

1. januar 2007 blev loven ændret, så læger gerne må hjælpe kvinder, selv om de ikke er gift med en mand, og Nina Stork har en klippefast tro på, at det blandt andet skyldes, at mange af de kvinder, hun har insemineret, har haft mod og styrke til at fortælle deres historier offentligt, så man har fået afmystificeret emnet. Prisen er knap 4000 kr. pr. gang.

Nedfrossen sæd
Nina Stork står midt imellem store metaljunger med nedfrossen sæd i sit fantastiske laboratorium, hvor man får en underlig fornemmelse af at være med i en science fiction-film.

Hun åbner en junge, røgen stiger op, men den kommer på grund af kulde, og hun tager let og elegant nogle strå med sæd op og viser glad frem.

Her er kimen til det liv, hun bærer ind og inseminerer kvinderne med, og der er helt særlige indretninger i de rum, hvor behandlingen foregår, så det på ingen måde ligner et sygehus.

Der er store puder på særligt fabrikerede brikse, og der er hyggelige sofahjørner, blomster og musik.

Velstillede kvinder
– Karrierekvinderne kommer gerne alene, hvis de da ikke har en søster eller veninde med, fortæller Nina Stork.

– Jeg beundrer dem faktisk, for de er nogle seje sild, der har gjort sig rigtig mange tanker og har aftalt hele forløbet med familie og venner.

– De er typisk veluddannede og økonomisk stillede over middel, og det er de mest planlagte børn, der sættes i verden overhovedet.

– De kommer også og får nummer to, og vi gør meget ud af at skabe netværk for dem her på klinikken. Hvis de har lyst, kan de komme med i nogle grupper, vi sætter sammen.

Storketræf hvert år
– Hvert år holder vi storketræf, hvor børn og mødre samles.

– Vi har lige været 90 børn og 90 mødre samlet på Islands Brygge, og her fortæller jeg børnene, hvordan de skal tackle, at de ikke har nogen far.

– For det har de ikke, og det fortæller vi dem, for de skal forholde sig til, at de kun har en sæddonor. Jeg uddeler mikroskoper, så kan de få lov at se sædceller.

– Det er det nærmeste, de kommer en far?
– Ja, men de har glæde af at se, at der er andre i samme situation, og det er vigtigt, at moderen er glad og stolt over den måde, hun skaber familie på, for ellers er det svært for barnet at finde sin identitet.

– Jeg gør meget ud af at fortælle kvinderne det, inden inseminationen. De skal stå inde for deres handling, ellers kommer barnets identitet i fare.

– Hvordan finder du donorerne?
– Fra Sædbanken, der godtager under ti procent af de mænd, der henvender sig. Det er et kvalitetsstempel at få lov at blive donor.

– Man skal være supersund, ikke have arvelige sygdomme og se rimelig godt ud, være normalbegavet og have en sædkvalitet, der siger spar to, for den skal igennem lidt af hvert.

– Der bliver taget alle mulige sundhedsprøver, og der er så mange regler, og alle gennemgås af Lægemiddelstyrelsen.

– Kvinderne kan ønske hårfarve, øjenfarve og højde, og det er der nogle, der gør.

– Men de fleste vil bare gerne have et barn.

Jeg beundrer kvinderne, for de er nogle seje sild, der har gjort sig rigtig mange tanker om det at blive mor

Annonce