Indlæser...

Hærværk efter Ungdomshus-åbning

Knud Foldschack mener, at konservative politikere bør holde sig væk fra Ungdomshuset. Så havde de også undgået opskårede dæk

12:22, 09. jul 2008 | Mikael Rømer

Annonce

  • Oversæt / Translate
Det ny ungdomshus på Dortheavej i København NV. (Foto: Kristian Linnemann)
Det ny ungdomshus på Dortheavej i København NV. (Foto: Kristian Linnemann)

Annonce

Annonce

Der var fest og glade dage, da dørene til det ny ungdomshus på Dortheavej 61 blev slået op tirsdag. Men ikke alle var åbenbart lige velkomne.

To lokalpolitikere fik skåret deres cykeldæk op, mens de var inde i huset til åbningen.

Jakob Næsager (K) var på besøg i huset ved 13-tiden. Han hilste på flere af talsmændene fra ungdomshuset, hvorefter han kom ud og fandt fordækket på sin cykel skåret op.

Senere på eftermiddagen gik det ud over Rasmus Jarlovs (K) bagdæk, der også havde fået kniven, efter han havde været inde at besøge de nye brugere af huset på Dortheavej 61 i Københavns Nordvestkvarter.

En sag for Borgerrepræsentationen
- Den der tolerance, der er et af deres (ungdomshusbrugerne, red.) fem af kodeord, lever de ikke helt op til, siger Jakob Næsager til ekstrabladet.dk.

Han og Rasmus Jarlov har anmeldt hærværket til Københavns Politi.

- Nu ser vi, om der er mere åbenhed og tolerance de næste uger. Og så må det være op til Borgerrepræsentationen at tage stilling til, om der er den åbenhed for alle, som er en betingelse i lejekontrakten, siger Jakob Næsager.

De unges advokat mener, at alle mennesker med reelle hensigter er velkomne.

- Men for de konservative lokalpolitikere, der blot vil provokere, er døren lukket, har Knud Foldschack sagt til Ritzau.

Ingen svarede ungdomshusets pressetelefon, da ekstrabladet.dk ringede for en kommentar.

Annonce