Indlæser...

Zoo-gæst druknede orangutang

En orangutang-hun i Zoo i Hamburg er druknet, efter at en gæst forbrød sig mod fodringsforbuddet og smed brødkrummer i abegrottens vandgrav

13:01, 31. jul 2008 | Maiken Kolby

Annonce

  • Oversæt / Translate
En skødesløs zoo-gæst var skyld i Leilas druknedød. (Foto: AP)
En skødesløs zoo-gæst var skyld i Leilas druknedød. (Foto: AP)

Annonce

Hagenbecks Zoo i Hamburg mistede i går eftermiddags sin orangutang-hun, Leila.

Den 10-år gamle abe druknede efter få minutters kamp i vandgraven, da en gæst forbrød sig mod det strenge fodringsforbud og smed brødstykker ind til Leila. Uheldigvis landede krummerne ikke i grotten men i stedet i vandet.

Leila fiskede nysgerrigt efter de små lækkerbiskener og faldt på hovedet i vandgraven.

Dyrepasserne ilede til, men orangutangens liv stod ikke til at redde.

- Aber er som små børn, når de falder i vandet. De får et stort chok og hiver efter vejret under vand, siger dyrepasser Walter Wolters til Hamburger Abendblatt.

Abens pels suger også vandet til sig, og trækker dyret længere ned.

Tabet af Leila rammer Hamburg Zoo hårdt, da orangutanger er truede dyr, og Leila var et værdifuldt avlsdyr. Haven vil nu overveje, om der skal større sikkerhedsforanstaltninger omkring abeburet.

Annonce