Indlæser...

Alle kommuner advaret

07:47, 14. aug 2008 | Kjeld Christiansen

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

De sociale myndigheder i samtlige kommuner er informerede om, at man skal holde et vågent øje med børnemishandling i familier med tilknytning til Faderhuset.

– Oplysningerne fra Børns Vilkår er forelagt bestyrelsen for foreningen af socialchefer. Det er sket for at sikre, at alle kommuner – ikke blot de berørte kommuner i de aktuelle sager – er opmærksomme på det her, siger foreningens formand, socialdirektør Ole Pass, Rødovre, til Ekstra Bladet.

– De indberetninger, vi har modtaget i min egen kommune, tager vi meget alvorligt. Der er etableret en dialog med børnenes forældre, og vi følger børnene tæt.

I Rødovre er der syv Faderhus-børn i to familier, i Ballerup to børn i en familie, i Gentofte tre børn i en familie, i Roskilde to børn i en familie, i Høje-Taastrup fem børn i en familie og i Lolland Kommune, hvor Bandholm nu er hjemsted for sekten, 25 børn i otte familier.

Annonce