Indlæser...

Pukkelhval i dansk farvand

Efter at have befundet sig i Østersøen ud for den tyske kyst er en pukkelhval nu på vej nordpå til dansk farvand

19:48, 18. aug 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
En pukkelhval er nu på vej til det danske farvand. (Arkivfoto: AP)
En pukkelhval er nu på vej til det danske farvand. (Arkivfoto: AP)

Annonce

En uventet gæst befinder sig i dansk farvand med kurs mod Nordsøen. Det drejer sig om en såkaldt pukkelhval, der har været på afveje i Østersøen ud for den tyske kyst.

- Hvalen er tæt på Kattegat og passagen til Nordsøen og er derfor kommet tættere på sit normale sommerhabitat, som er det Arktiske hav, siger biolog ved det tyske havmuseum i Stralsund, Klaus Harder.

'Bucki', som tyske medier har døbt hvalen, blev fundet for tre uger siden ud for den tyske ø Rügen. Det er uvist, hvordan den er endt der, men et bud er, at den er blevet forvirret, eller har fulgt en større fiskestime.

Alt imens, at hvalfundet skaber stor medieomtale i Tyskland, frygtede biologer, at den ikke ville overleve sin smuttur. Men nu ser det altså ud til, at pukkelhvalen er på vej mod - for typer som den - mere normale breddegrader.

Annonce