Indlæser...

Ruth renser ud

Faderhusets leder har fyret sønnen som pastor. Hun giver ham nu skylden for Faderhusets problemer

15:49, 27. aug 2008 | Anne-Mette Gregers, Kjeld Christiansen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Ruth Evensen skylder nu Faderhusets problemer på sønnen Simon Peter. 
(Foto: Jacob Ehrbahn)
Ruth Evensen skylder nu Faderhusets problemer på sønnen Simon Peter. (Foto: Jacob Ehrbahn)

Annonce

Annonce

Simon Peter Evensen må ikke længere prædike for Faderhusets medlemmer.

Hans mor – sektens stifter og enerådende herskerinde Ruth Envensen har netop – nys hjemkommet visit hos sekten Word of Faith Felleowship Church i North Carolina – fyret sønnen fra jobbet som pastor i Faderhuset.

Det fortæller Ruths datter, Sophia, der er aktuel med bogen ’Ondskab – Ruth stjal mit liv’.

Flere andre kilder med insider kendskab til Faderhuset bekræfter fyringen.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger valgte Ruth Evensen – helt i tråd med sin vanlige, nådesløse ledelsesstil – at fyre sin søn ’offentligt’ for øjnene og ørene af menighedens medlemmer.

’Fyresedlen’ blev afleveret sammen med en skideballe, hvor Ruth ydmygede sønnen og gjorde ham ansvarlig for ’den verdsliggørelse, der er foregået, af Faderhuset’.

I takt med at Faderhusets pengetank er ved at løbe tom – blandt andet fordi det fortsat ikke er lykkedes, at sælge grunden Jagtvej 69 – er Ruth Evensen nemlig holdt op med at prædike sin hidtidige fremgangs-teologi, hvor rigdom er et selvstændigt mål. Hver gang man bliver rigere, er det ifølge teorien et tegn fra Gud om, at man er en god kristen.

Men da Faderhuset styrer mod økonomisk fallit, har Ruth skiftet kurs:

I dag prædiker hun ydmyghed, fromhed, fattigdom, fordybelse i Biblen og afsondring fra andre mennesker fra ’verden udenfor’!

Annonce