Indlæser...

MI6 søger ny James Bond på Facebook

Den britiske efterretningstjeneste springer på den moderne vogn - kører kampagne for nye spioner på netværket Facebook

14:20, 29. sep 2008 | Kate Bluhme

Er han din ven? Måske er hans efterfølger en af dine Facobook-venner, som har set MI6's kampagne for nye spioner. (Foto: Fox Film)
Er han din ven? Måske er hans efterfølger en af dine Facobook-venner, som har set MI6's kampagne for nye spioner. (Foto: Fox Film)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Er du Facebook-ven med James Bond?

Hvis ikke, er du det måske med hans efterfølger i det virkelige liv, for MI6 - Storbritanniens efterretningstjeneste - er begyndt at bruge Facebook i jagten på nye spioner.

Ifølge hjemmesiden ITProPortal.com kører MI6 en rekrutteringskampagne på det sociale netværk. Og det er agenter, ikke bare administrativt personale, som MI6 søger til Secret Service.

En talsmand for den britiske udenrigsministerium siger ifølge hjemmesiden:

- Den åbne hvervekampagne retter sig mod en bred vifte af de talenter, som det britiske samfund råder over i dag. Der bliver brugt adskillige kanaler i kampagnen. Facebook er en af dem.

Risiko for dobbeltagenter
Nyheden om MI6's Facebokk-fremstød kommer få uger efter, at A-spies, et privat netværk for de amerikanske efterretningsorganisationer CIA, FBI og National Security Agency, blev søsat. A-spies gør det muligt for agenter i spion-systemerne at dele informationer og data.

ITProPortal.com nævner, at Facebook-vejen til rekruttering af nye spioner kan gøre det muligt for dobbeltagenter at få foden indenfor. Facebook's Secret Intelligence Service Group er offentlig og tilgængelig for alle.

- Og eftersom Facebook handler om at præsentere sig, få venner og skaffe sig indflydelse, så kan det være, at eks-KGB'ere og eks-Stasi'er har fået deres job skræddersyet af Facebook, antyder hjemmesiden.

Annonce