Indlæser...

Mest feriepjæk blandt danske børn

Skoleledere advarer mod forskelsbehandling af familier, når de tager deres børn ud af skolen for at holde ferie. Problemet er størst med danske børn, siger de

08:45, 03. okt 2008 | Ritzau /Nyheder

Der er flere danske børn, som holder fri uden for ferien, end børn med udenlandsk baggrund. (Arkivfoto: Jacob Ehrbahn)
Der er flere danske børn, som holder fri uden for ferien, end børn med udenlandsk baggrund. (Arkivfoto: Jacob Ehrbahn)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Indvandrerbørn, der tager en ekstra uges ferie i hjemlandet, er et mindre problem, end når danske forældre tager deres børn med på billig charterferie uden for skoleferierne. Sådan lyder meldingen fra en række sydjyske skoler.

- Problemet med udenlandske elever, der bliver væk en uge eller to efter sommerferien, har i år været stort set ikke-eksisterende. Til gengæld har vi en del danske forældre, der tager deres børn ud af skolen, fordi de skal på billig ferie, fortæller Hans Jørn Bollerslev, konstitueret skoleinspektør på Bakkeskolen i Esbjerg til JydskeVestkysten.

Samme oplevelse har skoleleder på en række andre skoler med både danske og tosprogede elever.

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) har bebudet et lovforslag, så kommunerne tager børnechecken fra indvandrerforældre, der tager børnene på ferie i hjemlandet i skoletiden.

Flere sydjyske skoleledere advarer mod forskelsbehandling. Vil man vil straffe forældre, der tager deres børn med ud at rejse i skoletiden, bør det gælde alle, mener de.

Annonce