Indlæser...

White Pride: ’Vi ser alt hvad de gør’

Nul tolerance: Ekstra Bladet på job med de sikkerhedsfolk, der holder White Pride i kort snor på Århus Stadion

07:30, 06. okt 2008 | Niels Westberg, Torben Rask Laursen, Kurt Simonsen

Fem WP'ere overværer i tilbagelænet stil AGF mod SønderjyskE på NRGI Park søndag den 21. september. Fra venstre mod højre sidder Frank Rasmussen, Daniel Hauge, Asbjørn Borg og Michael von Zweidorff. Navnet på manden længst til højre er os ukendt. (Foto: Ekstra Bladet)
Fem WP'ere overværer i tilbagelænet stil AGF mod SønderjyskE på NRGI Park søndag den 21. september. Fra venstre mod højre sidder Frank Rasmussen, Daniel Hauge, Asbjørn Borg og Michael von Zweidorff. Navnet på manden længst til højre er os ukendt. (Foto: Ekstra Bladet)

Annonce

  • Oversæt / Translate
- De ved, at vi sidder på skuldrene af dem, og det har lagt en dæmper på dem, siger sikkerhedschef John Bundgaard, der sammen med sin stab overvåger White Prides medlemmer fra 'kommandocentralen' på Århus Stadion. (Foto: Claus Bonnerup)
- De ved, at vi sidder på skuldrene af dem, og det har lagt en dæmper på dem, siger sikkerhedschef John Bundgaard, der sammen med sin stab overvåger White Prides medlemmer fra 'kommandocentralen' på Århus Stadion. (Foto: Claus Bonnerup)
Læs hele serien om White Pride i Ekstra Bladet Søndag, Mandag og Tirsdag.

Annonce

Annonce
To af de i alt ti fladskærme i kontrolrummet på Århus Stadion er udelukkende zoomet ind på en bestemt gruppe unge mænd. Fire-fem civilklædte urobetjente fra Østjyllands Politi har netop eskorteret mændene fra værtshuset Den Hvide Hest i det centrale Århus til fodboldkamp på NRGI Park for enden af Stadion Allé.

AGF spiller mod SønderjyskE. Ikke umiddelbart en kamp med højrisiko for vold blandt tilskuerne. Alligevel er en håndfuld af de i alt 35 sikkerhedsfolk fra vagtfirmaet DK-Aros kun til stede for at overvåge hver en bevægelse, som de ca. 15 fra White Pride foretager sig i og omkring afsnit C9.

Heil Hitler
– De ved, at vi kigger på dem konstant. De ved også, at de får karantæne, hvis de så meget som rynker med øjenbrynene, siger sikkerhedschef John Bundgaard.

Otte WP’ere har i øjeblikket karantæne.

Der befinder sig to synlige grupper fra White Pride på stadion denne september-søndag. De fem på øverste række oppe under tribunetaget får imidlertid langt mere opmærksomhed end de fire ældre cirka ti rækker længere nede.

De øvrige er spredt ud på hele langsiden. De unge og de ’gamle’ sludrede kort sammen i kampens begyndelse, men er ikke siden i synlig kontakt.

– De ældre WP’ere har ikke været voldelige eller provokerende her på stadion i de senere år. Det er, som om de distancerer sig fra de yngre og mere går op i det politiske.

– De yngre er langt mere provokerende, men de har ikke været så voldelige på det seneste, siger John Bundgaard.

Når langt større fjender som Brøndby, FCK og AaB er på besøg, går WP’erne mere op i at heile og provokere udeholdets fans end at se fodbold.

Spottes over alt
De såkaldte ’spottere’ blandt sikkerhedsfolkene rapporterer en halv time inde i kampen til kontrolrummet, at gruppen med de unge flytter sig. Et andet overvågningskamera fanger dem lynhurtigt. De er bare gået efter øl og vender snart tilbage til øvre C9.

– Spotterne er vores fortrop, som kan identificere samtlige WP’ere og tilløbere, som over en periode bliver integreret i gruppen. Spotterne befinder sig ligesom urobetjentene altid i nærheden af WP’erne.

– Jeg tror, strategien med at lade dem vide, at vi sidder på skuldrene af dem, har lagt en dæmper på dem, siger John Bundgaard, mens et par af hans medarbejdere foran monitorerne nikker samtykkende.

Ifølge sikkerhedschefen udgør den hårde WP-kerne 25-30 mand. Med tilløbere kan de puste sig op til 50, men politiets og DK-Aros’ tætte mandsopdækning har næsten punkteret deres vanvids-vold.

Nu slås de oftere til udekampe og inde i Århus før og efter kampene.

– De er også ret rolige i dag, konstaterer et par sikkerhedsfolk og slår blikket ned mod banen.

AGF’s sorte, liberianske angriber, Dioh Williams, har scoret. Jublen bryder løs blandt hovedparten af de 10.015 tilskuere.

Enkelte af WP’erne viser behersket glæde, men flertallet hverken rejser sig eller klapper.

Endnu et udtryk for at den politiske dagsorden for et racerent Danmark vejer tungere end at hylde en sort afrikaner for en ’hvid’ AGF-scoring. ; ;

De ved, at vi kigger på dem konstant, og at de får karantæne, hvis de så meget som rynker med øjenbrynene

Læs hele serien om White Pride i Ekstra Bladet Søndag, Mandag og Tirsdag.

Annonce