Indlæser...

Kim Larsen må ryge løs

Kim Larsen og andre kunstnere får lov at ryge på scenen i Arena Nord i Frederikshavn

08:57, 09. okt 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Kim Larsen får lov til at ryge løs, når han er på scenen i Frederikshavn. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Kim Larsen får lov til at ryge løs, når han er på scenen i Frederikshavn. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Annonce

Mens Kim Larsen må stikke piben ind på andre koncertscener i landet, så får sangeren lov at ryge på scenen i Arena Nord i Frederikshavn, når han giver koncert den 29. oktober. Og også andre kunstnere kan i Arena Nord få lov at tage sig en smøg uden om det almindelige rygeforbud på landets scener, når bare de har en kunstnerisk begrundelse.

Det siger Arena Nords direktør, Claus Pedersen, til NORDJYSKE Stiftstidende.

I Musikteatret i Vejle vil Kim Larsen under en optræden den 29. oktober være underlagt et strengt pålæg om ikke at pulse løs. Kim Larsen er modstander af det skrappe rygeforbud på landets restauranter og har for nylig indspillet en protestsang sammen med tre andre kunstnere. Claus Pedersen siger, at han opfordrer kunstnerne til ikke at ryge, men at røg nogle gange er en naturlig del af forestillingen.

- Jeg mener, at det er en del af hans kunstneriske udtryk, så derfor respekterer jeg det, siger direktøren om dispensationen til Kim Larsen.

Annonce