Indlæser...

Måske var det en UFO

Et Alitalia-fly reporterede i 1991 en nærkontakt med en missillignende genstand. Sagen blev hurtigt lukket, men nu er dokumenterne offentligt tilgængelige

20:52, 20. okt 2008 | Mikael Rømer

Annonce

  • Oversæt / Translate
Hvad er det? Det britiske forsvarsministerium åbner nu arkiverne til flere hundrede hemmeligstemplede 'UFO'-dokumenter. (Arkivfoto: AP ... måske)
Hvad er det? Det britiske forsvarsministerium åbner nu arkiverne til flere hundrede hemmeligstemplede 'UFO'-dokumenter. (Arkivfoto: AP ... måske)

Annonce

Annonce

Et passagerfly var på vej mod Heathrow Airport i London, da kaptajnen råbte 'Pas på!' til sin co-pilot.

I det samme fløj en brun missillignende genstand hen over hovedet på piloterne og hen over Alitalia-flyet.

Hverken de civile luftfartsmyndigheder eller britisk militær kunne i 1991 forklare, hvad de to piloter havde set i luftrummet over Kent, skriver BBC News.

Og efter at have afvist at der var tale om et missil, en vejrballon eller en raket, lukkede det britiske forsvarsministerium sagen.

Åbent til forsvarsministeriet
Men er sagen om Alitalia-flyet blevet tilgængelige for offentligheden sammen med 18 andre 'UFO'-sager fra perioden 1986-92. Og i løbet af de kommende tre år frigiver det britiske forsvarsministerium dokumenter om yderligere 200 sager.

UFO-ekspert og underviser i journalistik dr. David Clarke mener, at dokumenterne vil kaste nyt lys over relativt ukendt materiale.

- Men fordi området er forpestet af så mange charlataner og tosser, er det karriereselvmord at få sit navn forbundet med UFO'er. Og det er en skam, siger David Clarke ifølge BBC.

Nu kan enhver få adgang til det materiale, som forsvarsministeriet modtager, og selv tage stilling, siger han.

Annonce