Indlæser...

Asylansøgere voldtages og chikaneres

Kvinder på norske asylcentre tør ikke gå ud fra deres rum af frygt for voldtægt og chikane, viser ny rapport. Også på danske centre er kvinderne ofre

15:00, 23. okt 2008 | Sanne Rosbøg

Kvinder på norske asylcentre lever i evig angst for vold og voldtægt. Også i Danmark føler kvinder sig utrygge, og Røde Kors har fået anmeldelser om voldtægt.
Kvinder på norske asylcentre lever i evig angst for vold og voldtægt. Også i Danmark føler kvinder sig utrygge, og Røde Kors har fået anmeldelser om voldtægt.

Annonce

  • Oversæt / Translate
Amnesty: Der kan være mørketal

Amnesty International i Danmark har ikke lavet lignende undersøgelser som den norske. Men her er man inspireret af Amnesty i Norge og mener, at der sagtens kan være behov for en lignende undersøgelse i Danmark.

- Der kan nemt være et mørketal på det område. Vi sammenligner os med vores nabolande på mange områder, og også her kan der desværre meget let være lignende forhold i Danmark, siger Ole Hoff-Lund, pressechef hos Amnestys danske afdeling.

Han fortæller, at der i sommer blev staret en undersøgelse om, hvor mange i danske centre, som har været udsat for tortur, før de kom til Danmark.

- Her blev vi meget overraskede over, hvor mange der er tale om. Det var langt flere, end nogen havde forestillet sig. Det var et skræmmende højt tal. Derfor er det meget muligt, at man også her vil blive overrasket over, hvad der sker på asylcentrene, siger han til ekstrabladet.dk.

Annonce

Annonce

Seksuelle overgreb, vold og trusler. Det er den barske hverdag for kvindelige asylansøgere i Norge. Det viser en ny rapport fra Amnesty International Norge.

Blandt de mange chokerende sager er sagen om en 16-årig pige, der følte sig så forfulgt og chikaneret af mændene på stedet, at hun måtte forflyttes til et andet center.

- Mændene fulgte efter hende på gangen og helt ind på hendes værelse. De var meget nærgående, og hun var helt alene, fortæller Hanne Adolfsen fra det norske asylcenter Tanum til VG Nett.

Amnesty-rapporten, der udkom i denne uge, fortæller om mange flere kvinder, der dagligt udsættes for vold og trusler. Flere er blevet voldtaget eller presset til sex på centrene.

– Kvinderne, der lever her, er meget sårbare. Mange af dem har været udsat for overgreb i deres hjemland, og de er derfor knækkede og mere udsatte for igen at blive udsat for overgreb, siger John Peder Egenæs, generalsekretær i Amnesty International Norge.

Også voldtægter på danske centre
Hos dansk Røde Kors, der står bag alle danske asylcentre, kender man til problemet.

- Vi ved godt, at der er et problem. Vi har også fået anmeldelser om voldtægter og sexchikane. Og da vi lavede en undersøgelse om forholdene på centrene for 6-7 år siden, kunne vi se, at mange kvinder føler sig utrygge. Det er imod deres kultur at bo alene så tæt på enlige mænd. Og det bekymrer også deres familie i hjemlandet, fortæller Jørgen Chemnitz, der er asylchef hos Røde Kors til ekstrabladet.dk.

Han oplyser, at der af samme årsag er oprettet et center kun for kvinder. I et center på Amager kan kun enlige kvinder med eller uden børn opholde sig, og her er plads til 60 beboere.

- Det er et skridt på vejen, men slet ikke nok til at tilbyde alle kvinder at bo på et center, hvor mænd ikke må være. Vi arbejder på at udvide ordningen, men vi er forrest i EU på netop det område, siger han.

Amnesty i Norge mener, at omfanget af vold og voldtægter på asylcentre er meget større end, hvad der registreres, fordi de fleste kvinder ikke tør anmelde mændene.

Annonce