Indlæser...

Asylchef: Demo var grim oplevelse

Kun få familier tilbage i Sandholmlejren, mens der blev demonstreret udenfor. For at støtte dem, der var tilbage, havde Røde Kors ekstra personale

17:00, 25. okt 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Ifølge Røde Kors' asylchef oplever de beboere, der er tilbage i Sandholmlejren, demonstrationen uden for lejren som meget ubehagelig. (Foto: Martin Lehmann)
Ifølge Røde Kors' asylchef oplever de beboere, der er tilbage i Sandholmlejren, demonstrationen uden for lejren som meget ubehagelig. (Foto: Martin Lehmann)

Annonce

De beboere, der er tilbage i Sandholmlejren, oplever demonstrationen uden for lejren som meget ubehagelig.

Det siger Røde Kors' asylchef, Jørgen Chemnitz, til Ritzau.

- De scener, som vi kan se på tv, ville vi gerne have undværet. For beboernes og også for personalets skyld, tilføjer han.

Heldigvis er den tåregas, som politiet kastede mod nogle af demonstranterne, ikke drevet ind over lejren. Vinden var nemlig i det 'rigtige' hjørne.

Ifølge Jørgen Chemnitz accepterer Røde Kors, som driver lejren, folks ret til at ytre sig omkring regeringens udlændingepolitik.

- Vi har også haft en god dialog med de folk, der står i spidsen for demonstrationen, og fået det indtryk, at de absolut var indstillet på en fredelig aktion. Men vi kunne godt være nervøse for, om de havde fuldstændigt greb om tingene, og desværre virker det, som om nogle af dem, der er mødt op, vil noget andet end en fredelig demonstration, siger asylchefen.

Annonce