Indlæser...

Skal Kim Jong-il opereres i hjernen?

Kim Jong-ils ældste søn menes at have været i Frankrig for at konsultere en hjernekirurg, som angiveligt er taget med til Nordkorea for at behandle faderen

08:24, 27. okt 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Den ældste søn af Nordkoreas leder, Kim Jong-il, menes at have aflagt besøgt hos en fransk hjernekirurg i Paris, som senere fløj til Pyongyang for at behandle faderen. Det rapporterer japansk tv i dag.

Spekulationerne om den kommunistiske diktators helbred har svirret, efter han er udeblevet fra flere vigtige nationale begivenheder på det seneste, heriblandt Nordkoreas 60-års fødselsdag i sidste måned.

Amerikanske og sydkoreanske efterretningskilder mener at vide, at lederen har haft et slagtilfælde og er blevet opereret i hjernen, hvilket styret i Nordkorea afviser som det rene nonsens.

Optagelserne på japansk tv viser en mand identificeret som Kim Jong-nam, den ældste søn af den nordkoreanske leder.

- Han menes at have mødt en fransk hjernekirurg, som senere forlod Paris med kurs mod Pyongyang med nordkoreansk eskorte, rapporterer tv-stationen.

Annonce