Sagen om Christianias liv eller død

0

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Christiania-retssagen er anlagt af advokat Knud Foldschack mod staten på vegne af kollektivet Christiania og 723 christianitter. Dommernes opgave i Østre Landsret bliver at vurdere, om christianitterne har lov til at blive boende i fristaden.

Sagen betegnes både som kompleks og aldeles atypisk. Dens omdrejningspunkt er opsigelsen af Christianias kollektive brugsret til området. Den fandt sted i 2004, da Folketinget ændrede Christianialoven fra 1989.

Staten vil ikke rydde
Christiania hævder, at staten ikke kan bringe den kollektive brugsret til ophør, fordi den gennem tiden har givet fristaden tilsagn om uopsigelighed. Staten protesterer og fastholder, at den på intet tidspunkt har givet christianitterne tilsagn om uopsigelig brugsret til området.

- Vi er meget sikre i vores sag, lyder det fra statens advokat, Stig Grønbæk Jensen, som tilføjer:

- Det skal understreges, at staten jo ikke vil rydde Christiania. Man vil have beboerne over på individuelle kontrakter og ændre organisationsformen på Christiania.

Individuel kontrakt er døden
Men for advokat Knud Foldschack er det netop de individuelle kontrakter, hvor en beboer kan opsiges, der river hele tæppet væk under Christiania og fristadens eksistens.

- Hvis den kollektive brugsret ophører, ophører Christiania også. Christiania kan ikke fungere uden. Alle lag af sameksistens på Christiania i forhold til huslejestørrelser, brugsleje, virksomheder, institutioner og kulturliv er baseret på en kollektiv brugsret, siger Foldschack.

15 regeringers accept
Han vil ikke sætte procenter på, hvor store chancerne er for at vinde sagen, men han mener, at historien taler sit tydelige sprog.

- 15 regeringer og 11 forsvarsministre har med forskellige begrundelser i 33 år accepteret Christianias tilstedeværelse. Der har været mere end 10 forespørgselsdebatter i Folketinget igennem årene, hvor man fra talerstolen har bekræftet, at Christiania har en varig brugsret. Derfor mener jeg også, at christianitterne bør sikres en fremtid på Christiania. Vi taler jo om boliger og levebrød - ikke om ophævelsen af en kolonihave, siger Foldschack.

Lang tid, skiftende tilgang
Professor Peter Mortensen fra det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet karakteriserer sagen som atypisk.

- Det er en meget speciel sag på grund af det meget lange tidsforløb og navnlig statens skiftende tilgang til Christiania: Nogle gange gør den ikke noget, andre gange lovgiver den, og andre igen forhandler den.

- Hvis staten havde været en privatejer, havde det være en helt anden sag, men det er den ikke, hvilket gør sagen utrolig kompleks og atypisk, siger Peter Mortensen.