Indlæser...

Har Stein noget at vende hjem til?

Hvis Stein Bagger vælger at vende hjem på et tidspunkt er spørgsmålet, om han overhovedet har en familie at vende hjem til?

15:09, 02. dec 2008 | Erling Tind Larsen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Stein Bagger, her ved et pressemøde i Italien, forlod sin familie - tilsyneladende uden varsel. Dermed brændte han måske sine broer definitivt. (Arkivfoto: AP)
Stein Bagger, her ved et pressemøde i Italien, forlod sin familie - tilsyneladende uden varsel. Dermed brændte han måske sine broer definitivt. (Arkivfoto: AP)

Annonce

Annonce

Da Stein Bagger tog den drastiske beslutning om at forlade sin familie uden varsel, kunne han sandsynligvis ikke overskue de vidtrækkende konsekvenser, det ville få for hans familie.

- Det sker jo ind imellem, at familiemedlemmer forsvinder uden varsel. Det skyldes som regel, at de befinder sig i en stresset og desperat situation, hvor de ikke ser nogen anden udvej, forklarer familie- og parterapeut Søren Holst fra Center for familie og eksistens.

- De tænker slet ikke på familien i den situation. Man kan sammenligne det med folk, der begår selvmord. Det er jo også en desperat handling, hvor de ikke tænker på den efterladte familie, siger han.

Er der overhovedet
en familie at vende hjem til?
Stein Baggers familie betegner ham som et kærligt og omsorgsfuldt menneske med et stort hjerte - en beskrivelse, der ligger milevidt fra det billede af en psykopatisk svindler, der ellers tegnes af ham.

- Elsker han sin familie så meget, at han slet ikke kan lade være med at vende hjem på et tidspunkt?

- Spørgsmålet er, hvad der er at vende hjem til? Hvor mange broer er brændt? Hvis han er smuttet uden varsel, uden at tænke på konen og datteren, kan det være svært for dem at tage ham tilbage uden forbehold, siger Søren Holst.

Annonce