Indlæser...

Aalborg Zoo vil ikke lave en ny Knut

Aalborg Zoo fik isbjørneunge i weekenden og går på nettet med den nyfødte - allerede nu kan den ses og ikke mindst høres

10:57, 10. dec 2008 | Kate Bluhme

Sådan så Aalborg Zoo's seneste isbjørneunge ud, da den i 2001 var to måneder gammel og vejede syv kilo. (Foto: Jyllands-Posten)
Sådan så Aalborg Zoo's seneste isbjørneunge ud, da den i 2001 var to måneder gammel og vejede syv kilo. (Foto: Jyllands-Posten)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Verdens måske berømteste isbjørn, Knut, på sin to års fødselsdag forleden i Berlin Zoo. Knut kan ikke begå sig blandt bjørne - den tror, den er et menneske. (Foto: Getty Images)
Verdens måske berømteste isbjørn, Knut, på sin to års fødselsdag forleden i Berlin Zoo. Knut kan ikke begå sig blandt bjørne - den tror, den er et menneske. (Foto: Getty Images)

Annonce

Annonce

Den græder præcis som et meget sultent spædbarn - og den er lille, nuttet og hvid.

Aalborg Zoo fik i søndags en isbjørneunge, og som første sted i verden har haven åbnet et vindue direkte ind til børneværelset:

Der er sat kameraer op i den hule, hvor den lille bjørn ligger, og dermed kan den følges døgnet rundt på internettet.

- En verdenssensation, siger direktør Henrik Johansen, som - selv om den nyfødtes tvilling ikke overlevede fødslen - håber og tror på, at den ny isbjørn snart får legekammerater af sin egen slags.

Den anden hunbjørn også drægtig
Det var Aalborgs ene hun-isbjørn, Victoria, som nedkom i søndags, men også den anden hunbjørn, Malik, er sandsynligvis drægtig.

- De får ofte to unger, men det er desværre ikke altid, at begge overlever. Men vi håber at kunne give verden mulighed for at følge med i to isbjørneungers opvækst, både ved besøg i haven og fra første parket hjemme ved computeren, siger direktøren.

- Har I givet den lille ny navn?

- Nej, og det sker heller ikke foreløbig. Vi ved ikke, hvilket køn den har - det er ikke så enkelt at bestemme på sådan en. Det kan vi nok først gøre, når den kommer ud, og det bliver nok omkring påske, siger Henrik Johansen til ekstrabladet.dk.

Vi skal ikke have en ny Knut
I mellemtiden kan publikum give deres forslag på Aalborg Zoo's hjemmeside. Men ét forslag kan Henrik Johansen på stedet afvise:

- Den kommer ikke til at hedde Knut. Vi agter i det hele taget ikke at lave en ny Knut - det er jo tragisk med sådan et dyr, som vokser helt adfærdsforstyrret op og ikke kan være mellem andre isbjørne. Det skal vi ikke have noget af - og her hos os får en isbjørn en nærmest naturlig opvækst, lover Zoo-direktøren.

Direktøren blev forskrækket
Aalborg Zoo fik senest en levedygtig isbjørneunge i 2001. Og Henrik Johansen har aldrig før været så tæt på en nyfødt isbjørn, at han vidste, hvordan sådan én meddeler sig til omverdenen.

- Jeg blev sgu nærmest forskrækket i weekenden, da min dyrepasser skruede op for lyden fra hulen, indrømmer direktøren. Den lyder jo præcis som et spædbarn! Det havde jeg ikke rigtig ventet.

Her kan du se - og høre! - den lille ny - og se live video fra grotten

Annonce