Indlæser...

Årets torsk 1: Søren Stram-buks

Dansk Folkepartis pastor emeritus lægger stærkt ud i kapløbet om den eftertragtede titel som Årets Nytårstorsk

08:53, 14. dec 2008 | Hans Bjerregaard

Ekstra Torsk:
Søren Krarup synes, det er i orden at omtale danskere, der arbejder for Dansk Flygtningehjælp, som 'værnemagere'. (Tegning: Morten Ingemann)
Ekstra Torsk: Søren Krarup synes, det er i orden at omtale danskere, der arbejder for Dansk Flygtningehjælp, som 'værnemagere'. (Tegning: Morten Ingemann)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Egentlig er det uretfærdigt. Dansk Folkepartis pastor emeritus, Søren Krarup, har været her rigtig længe, og han har i hele sit virke arbejdet indædt, men forgæves, på at blive Ekstra Bladets Nytårstorsk.

I år skal det være. Han har i hvert fald rigeligt fortjent den.

Her tænker jeg ikke på hans evigt sammenbidte, let forurettede ansigtsudtryk, der får ham til at ligne en cyklist i regnvejr. I modvind.

Heller ikke den salvelsesfuldhed, hvormed han med en stemme, som havde han lige spist et vadmelstæppe, kan få sig selv til at forklare, at han ikke bare er almindelig folkevalgt:

’Jeg aftjener national værnepligt i Dansk Folkeparti.’

En ørefigen
Den selvglæde, der lyser ud af de ord, får mig til at tænke på en tekst, som Søren Krarup burde kende. Den er fra Matthæusevangeliet:

’Vogter eder, at I ikke øver eders Retfærdighed for Menneskene for at beskues af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.’

Nå, men det var et sidespring.

Søren Krarup slog et kraftigt slag for sit kandidatur til torsken, da han endnu en gang – men nok i et lidt mere skingert tonefald end vanligt – talte for forældres ret til at slå deres børn. Som han forklarede i B.T.:

’En ørefigen og en endefuld er en del af et helt almindeligt opdragelsesmønster.’

Og han gik videre end det. Han sagde, at hvis man synes, forældre ikke skal have lov til at slå deres børn, så er man tilhænger af kommunistiske eller nazistiske idealer.

Mein Kampf
Søren Krarup er ikke bleg for at bruge stærke ord, men det plejer at gå ud over mennesker af anden etnisk baggrund end dansk:

Islam er at sammenligne med nazisme og kommunisme, tørklædet med hagekors og Koranen med Hitlers ’Mein Kampf’.

Sådan siger han jo tit, men det kom som lidt af en overraskelse for mig, at når jeg er modstander af lussinger til små børn, så er jeg enten nazist eller kommunist. Eller muslim, må man vel tro.

Ideen om at give forældre revselsesretten tilbage er da også lidt løjerlig.

En bagvender
Loven forbyder os at slå på andre mennesker. En rigtig god lov, synes jeg, og Søren Krarup er vistnok enig. Hans fætter, Jesper Langballe, er i hvert fald, for han blev udsat for et overfald i år og gik naturligvis til politiet.

Men hvorfor i alverden skal loven beskytte Søren Krarup mod, at jeg vipper ham én, mens den samtidig skulle tillade, at jeg gav et lille barn en bagvender?

Nu vil det ligge mig uendelig fjernt at slå nogen af dem, men trængt op i en krog og tvunget til at vælge mellem de to ville jeg nok rette mig efter den gamle regel i skolegården om, at man ikke slår på nogen, der er mindre end sig selv.

Søren Krarup har det åbenbart omvendt.

Endefuld
Der er i øvrigt heller ikke noget, som tyder på, at børn bliver bedre mennesker af en lussing eller en endefuld.

Søren Krarup og jeg har akkurat lige mange børn – men ingen af mine er blevet til Katrine Winkel Holm. Det siger vel egentlig det hele.

For mig at se må Søren Krarup være storfavorit til at score torsken. Der kommer alligevel en ny kandidat i morgen.

Annonce