Indlæser...

Babyflodhest kan blive ny Knut

Berlin Zoo har fået en afløser for Knut. En 18 dage gammel flodhestekalv viste sig i går for første gang på en svømmetur med sin mor

23:45, 17. dec 2008 | Maiken Kolby

Kathi med sin lille ny unge på den første svømmetur. (Foto: Getty Images)
Kathi med sin lille ny unge på den første svømmetur. (Foto: Getty Images)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Den unge flodhest mangler endnu at få et navn, men det havde sin første offentlige optræden i går i Berlin Zoo, hvor den svømmede ved siden af sin mor Kathi.

Den 18 dage gamle kalv vejer med sine 40 kilo kun en brøkdel af sin mor, men når den er fuldt udvokset, vil den veje op mod to ton.

Den lille hun er den første flodhest, der bliver født i Berlin i tre år.

Tjente 75 millioner kroner på Knut
Dermed kan hun følge i fodsporene på isbjørnen Knut, der blev verdensberømt i 2006, da dyrepasserne besluttede at håndfodre den hvide bjørn, efter hans mor havde afvist ham.

Berlin Zoo nåede at skrabe 75 millioner kroner sammen på merchandise som krammedyr, ringetoner, billedbøger, slik og julepynt, inden interessen dalede for den famøse bamse.

Nu er Knut blevet en kønsmoden ung bjørn, og i Tyskland er man splittet i spørgsmålet om, hvorvidt Knut skal vende hjem til sin far i en dyrepark syd for Hamburg, eller om han skal til Zoom Erlebniswelt i Gelschenkirchen, hvor en enlig treårig hunbjørn hungrer efter en mage.

Annonce