Indlæser...
Nyheder Samfund

Grundstødt skib smider lasten

Navigationsfejl af kaptajn fik coaster til at gå på grund i Svendborgsund. Skibet har tidligere sejlet ind i Storebæltsbroen

14:48, 17. dec 2008 | Piet Baunø

'Mirabelle' bankede under et andet navn ind i Storebæltsbroen. (Foto: Søren Skarby)
'Mirabelle' bankede under et andet navn ind i Storebæltsbroen. (Foto: Søren Skarby)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Coasteren 'Mirabelle', der i aftes gik på grund i Svendborgsund, er ved at løfte sin last af tre meter lange træstykker over på tilkaldte pramme for derved at komme fri af Mosegrunden, hvor skibet har ligget siden tirsdag aften.

Efter at ballasttankene i bunden af skibet efterfølgende er blev tømt vil slæbebåde forsøge at trække 'Mirabelle' fri.

Norsk kaptajn begik fejl
Skibet gik angiveligt på grund på grund af en navigationsfejl, hvor den norske kaptajn tog fejl af afmærkningerne i Svendborgsund.

Der er angiveligt ikke fare for miljøet i forbindelse med grundstødningen.

'Mirabelle' hed tidligere 'Karen Danielsen' og blev verdensberømt i marts 2005, hvor skibet i fuld fart kolliderede med Storebæltsbroen, hvorved en 37-årig overstyrmand blev dræbt.

Annonce