Indlæser...
Nyheder Samfund

Baggers partner frygter for sit liv

Vestergaard bevogtes døgnet rundt: Den overfaldne direktør må selv betale livvagter, deriblandt en politimand på orlov

13:34, 18. dec 2008 | Sverre Quist, John Mynderup, Thomas G. Svensson, Bo Elkjær, Pernille Rølle, Steen Larsen

Politiassistent Søren Rune Andersen har orlov fra Station City, og arbejder i den periode for sikkerhedsfirmaet AS Solution. Her ved Allan Vestergaards hjem. (Foto: Jakob Jørgensen)
Politiassistent Søren Rune Andersen har orlov fra Station City, og arbejder i den periode for sikkerhedsfirmaet AS Solution. Her ved Allan Vestergaards hjem. (Foto: Jakob Jørgensen)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den mystiske forretningspartner Allan Vestergaard må selv betale 12-15.000 kroner om dagen til vagtselskabet. Privatfoto
Den mystiske forretningspartner Allan Vestergaard må selv betale 12-15.000 kroner om dagen til vagtselskabet. Privatfoto
Vagtfirmaet AS Solution, der passer på Allan Vestergaard, er en særdeles veldrevet virksomhed. Efter en bruttofortjeneste på 35 mio. kr. endte overskuddet før skat på næsten 11 mio. kr. Underdirektør Martin Kelö er selv tidligere politimand og livvagt for blandt andet kongehuset. Ud over ham sidder blandt andet Rejseholdets tidligere chef, kriminalinspektør Per Kanding, og erhvervsadvokat Karsten Kielland i bestyrelsen.

Selskabet er kendt for at kunne magte komplicerede vagtopgaver. Det var således også det firma, der passede på den danske advokat J.F. Galmond, da han for et par år siden kæmpede for at redde værdierne i den dansk-russiske milliardfond IPOC på Bermuda.

Annonce

Annonce

Den fængslede Stein Baggers mystiske forretningspartner Allan Vestergaard har hyret et af Danmarks skrappeste vagtselskaber AS Solution til at passe på sig døgnet rundt.

Beskyttelsen af Allan Vestergaard koster mindst 12.000-15.000 kr. i døgnet og betales af familiens egen lomme. Politiet har ikke penge til at passe på forretningsfolk, der trues på livet.

Direktør og medejer af AS Solution, underdirektør Martin Kelö ønsker alene at bekræfte, at man passer på Allan Vestergaard 24 timer i døgnet.

Allan Vestergaard blev overfaldet af to mænd tidligt om morgenen mandag den 24. november og sætter det grimme overfald ud for villaen i forbindelse med Stein Baggers milliardsvindel.

En af Allans Vestergaards livvagter, den orlovsramte politiassistent Søren Rune Andersen fra Station City i København, er her fotograferet af Ekstra Bladet, mens han bærer en kopimaskine væk fra den overfaldnes hjem i Farum.

Ikke særligt snedigt
Bagmandspolitiet, der efterforsker den økonomiske kriminalitet, og Nordsjællands Politi, der undersøger overfaldet, har ikke protesteret imod, at en af deres kolleger, der i sin orlov fra politiet arbejder som livvagt i AS Solution, hentede private ting til Allan Vestergaard umiddelbart før ransagningen, der fandt sted torsdag den 4. december.

Søren Rune Andersens chef, politiinspektør Mogens Lauridsen, er ikke særlig begejstret.

– Det er ikke særlig snedigt, siger han til Politiken.

Stein Bagger og Allan Vestergaard stod umiddelbart foran en overtagelse af det nu konkursramte IT Factory. Overtagelsen skulle meddeles til medarbejdere og offentligheden fredag den 5. december, men også den handel var fiktiv fra Stein Baggers side.

Annonce