Nytårstorsk 9: Mutte Margrethe

I politik er timing helt afgørende. Der er gode tidspunkter, dårlige tidspunkter og sindsoprivende elendige tidspunkter at lufte en sag.

De radikales leder, Margrethe Vestager, valgte den sidste model, da hun i juni, straks efter at bomber var eksploderet foran Danmarks ambassade i Pakistan, forsøgte at rejse en debat om Danmarks aktivistiske udenrigspolitik.

Bomben, som dræbte to og sårede flere, blev godt nok sprængt, fordi Jyllands-Posten havde formastet sig til at bringe 12 tegninger. Det meddelte de bimlende islamister selv, og de havde vel gode forudsætninger for at vide det.

Margrethe Vestager var imidlertid af en anden opfattelse, og mens det på andre tidspunkter er en god idé at diskutere Danmarks udenrigspolitik, så måtte de gale bombemænd nødvendigvis udlægge den radikale leders første reaktion som en sejr - hvis de havde hørt om Margrethe Vestager, altså.

Sørgeligt syn
Forløbet er typisk for den radikale leders år. Noget gik skidt, noget gik helt ad helvede til, og noget gik aldeles op i hat og briller.

Margrethe Vestager har set mopset og mut ud i størstedelen af året, og det er der god grund til. De Radikales politiske indflydelse har næppe været mindre, og folketingsgruppen er et sørgeligt syn. I den udstrækning medlemmerne er synlige.

Gruppen var på ni medlemmer, da året startede. Det er den stadig, men det er ikke udtryk for, at alt er ved det gamle, eller at Margrethe Vestager har styr på noget som helst.

Simon Emil Ammitzbøll er skredet, og når vi snakker profilering, er det et oplagt tab. Værre er det, at Jørgen Poulsen er kommet til. Ved valget af Ekstra Bladets Nytårstorsk sidste år var han en suveræn stemmemagnet.

Det er han næppe til næste folketingsvalg.

Fraværende
Ofte er det drivende kedsommeligt at tilbringe tid i folketingssalen, og Margrethe Vestager har taget konsekvensen. Altinget.dk opgjorde, at hun var fraværende ved 88 afstemninger i 2007-2008.

Det overgås kun af én partileder, nemlig Anders Fogh, og han gælder ikke, for han er hele tiden bortrejst til Langtbortistan eller lignende. Jeg ved ikke, hvor Margrete Vestager var henne, men i færd med at lave nye lovforslag var hun næppe.

De radikale fremsatte i samme periode blot syv hjemmelavede lov- og beslutningsforslag. Kun undergået af Ny Alliance - nu Liberal Alliance -- som er undskyldt. Alene den kendsgerning, at partiets folketingsmedlemmer kan afvikle gruppemøderne i en telefonboks og stadig have plads til at parkere deres cykler inden døre, forklarer jo en del.

Hid og did
Margrethe Vestager har heller ikke brugt tiden på at fastlægge partiets politik, for den har gennem året sejlet hid og did.

I marts var hun skeptisk over for samarbejde med Socialdemokraterne og SF. I midten af oktober så hun positivt på mulighed for en S-SF-R-regering. Få dage og et træls møde i folketingsgruppen senere satsede hun på en midterregering. Og lige nu er hun vistnok mest til S-SF-R-modellen igen.

Vi er ikke i nærheden af et valg, så man tør dårligt tænke på, hvor mange kursændringer vi kan nå at opleve.

De radikale har i mange år formået at manøvrere, så de var tungen på vægtskålen - nu er de snarere tungen ud ad vinduet.

Margrethe Vestager fortjener en torsk, men der er også en kandidat i morgen.