Nytårstorsk 10: Fraværende Fogh

Anders Fogh Rasmussen er den første statsminister siden Poul Schlüter, der ikke har modtaget Ekstra Bladets Nytårstorsk. Den blodige uretfærdighed kan der nu rettes op på.

Historieinteresserede læsere vil måske indvende, at den eneste statsminister mellem Schlüter og Fogh er Poul Nyrup Rasmussen, og det er jo rigtigt. Faktisk er Nyrup den eneste statsminister, der har fået torsken i hele fiskens mere end 30-årige levetid. Han fik den til gengæld tre gange.

Men det hjælper ikke Fogh, og allerede for år tilbage var han inde på problemet. Da han i 2003 blev kåret til Årets Blæksprutte, udtalte han, at nu manglede han kun at blive valgt til Årets Nytårstorsk.

Året efter modtog han af Landsforeningen for bøsser og lesbiske ’Årets laks’, og det lugter jo i den grad af fisk, men en torsk er det rigtignok ikke.

Hovedløse høns
Den mangler han stadig, men han har sørme arbejdet ihærdigt i 2008 for at ændre den kendsgerning.

Allerførst ved at være chef for en regering, hvis medlemmer mest opfører sig som en flok hovedløse høns. Anders Fogh har selv udpeget de forvirrede stykker fjerkræ, så æren for de barokke indfald, som ministrene har fået gennem året, tilfalder naturligvis også ham.

Og selv, hvis vi ser bort fra Birthe Rønn Hornbech og Lars Løkke Rasmussen, som helt fortjent har fået en selvstændig nominering, har de øvrige ministre leveret rigeligt med stof.

Flere af dem var lige på nippet til at komme på listen i egen ret, men der var ikke plads. Er der en minister, som du synes har kvajet sig i helt overdreven grad, så bør du give din stemme til Fogh.

Forvirret flok
Regeringen har især været en forvirret flok, når statsministeren var bortrejst, og det har han været i et helt forbløffende omfang i år. Hver gang han har vendt ryggen til, har en eller flere ministre set sit snit til at sige noget dumt. Nogle gange suppleret af forvirrede medlemmer af Venstres folketingsgruppe.

Og jævnligt er ministre i Anders Foghs fravær kommet op at skændes om, hvad der egentlig er regeringens politik. Det blev typisk først afgjort, når Fogh vendte hjem igen. Fordi han helt selv har udpeget en flok ministre, der ikke er i stand til at tænke bare nogenlunde lige uden at få hjælp.

For ellers er der jo ikke noget galt i, at Danmarks statsminister tjener landets sag på vigtige møder i Timbuktu, Murmansk eller Haparanda. Muligvis kan han gøre mere gavn der end i København.

Grønne hoser
Selv om jeg godt nok ikke kan sige mig fri for en stærk fornemmelse af, at Anders Foghs primære mål med den livlige rejseaktivitet er at gøre sine hoser grønne i forbindelse med en eller anden international toppost.

Bemærk det med det grønne, for det er Fogh pludselig blevet helt vild med.

Da han kom til som statsminister, var han ellers ophøjet ligeglad med naturen, det billige skidt.

Alene det at udpege Hans Chr. Schmidt til miljøminister viste, at her var en mand, der ikke ville naturen noget godt.

Men efter konsekvent at have ladet hensynet til miljøet komme sidst, når der skulle træffes beslutninger, dukkede han pludselig op her i efteråret som en mand, der har set lyset - det kommer fra en energisparepære.

Forvandlingen er rigtig belejlig, fordi Danmark næste år skal være vært for FN’s store klimakonference. Til gengæld har Anders Fogh sparet på troværdigheden. Han må være favorit til at få torsken.