Indlæser...

Her klapper fælden

Det er kroner ud af bukselommen, måske koster det dig et klip i kørekortet. Nu er de første faste, permanente fartfælder sat op til brug. Her kan du se, hvor fotofælden klapper

12:22, 16. jan 2009 | Thea Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Advarselsskilte vil altid være synlige omkring 200 meter før fartfælderne.
(Politifoto)
Advarselsskilte vil altid være synlige omkring 200 meter før fartfælderne. (Politifoto)
Sådan ser de nye fotofælder ud: Høje og slanke og gør sig let usynlige i gadebilledet. 
(Foto: Jens Dige)
Sådan ser de nye fotofælder ud: Høje og slanke og gør sig let usynlige i gadebilledet. (Foto: Jens Dige)
I alt ti fotofælder er nu stillet op i Midt- og Vestsjælland. 
(Foto: Jens Dige)
I alt ti fotofælder er nu stillet op i Midt- og Vestsjælland. (Foto: Jens Dige)
HER SKAL DU PASSE PÅ:


Vis stort kort

Rute 14, Ringsted-Roskilde på Hovedvejen ved 38,77 km-mærket, 4000 Roskilde kørende mod Roskilde.

Rute 6, Roskilde-Køge på Køgevej ved 5,28 km-mærket, 4000 Roskilde kørende mod Køge.

Rute 23, Kalundborg-Viskinge på Kalundborgvej ved 34,4 km-mærket, 4470 Svebølle kørende mod Viskinge.

Rute 23, Viskinge-Kalundborg på Kalundborgvej ved 36,08 km-mærket, 4400 Kalundborg, kørende mod Kalundborg.

Rute 22, Slagelse-Kalundborg på Slagelsevej i Kalundborg ud for nr. 249, 4400 Kalundborg, kørende mod Kalundborg.

Rute 207, Farum-Slangerup på Slangerupvej ved 25,32 km-mærket, 3540 Lynge kørende mod Nymølle/Lynge.

Gentoftegade ud for nr. 77, 2820 Gentofte – kørende mod nord.

Brogårdsvej ud for nr. 32, 2820 Gentofte – kørende mod vest.

Gersonsvej ud for nr. 16, 2900 Hellerup – kørende mod nord.

BEMÆRK: De markerede positioner er ikke 100 % præcise, men er angivet ud fra politiets anvisninger.

Annonce

Annonce

Det tager kun et øjeblik. Men blitzen er ikke til at tage fejl af. Du er røget i den klassiske fartkontrol, fordi du er kørt for stærkt og overså den lille irriterende kamerafjende.

Men det ubehagelige overraskelsesmoment på landets veje bliver der nu rådet bod på, så du har chancen for at optræde som en eksemplarisk bilist på kørebanen og 'snyde' fotofælderne. I hvert fald i en vis del af landet.

Tjek kortet og snyd fælderne
Som et 12 måneder langt forsøg er Midt- og Vestsjællands Politi nemlig i gang med at opføre 10 faste fotostandere på strækningen mellem Roskilde og Ringsted. Ti standere, som klapper hver gang du kører for stærkt, og som kan koste dig hundredvis af kroner eller måske et klip i kørekortet, hvis du bliver snuppet på de respektive strækninger, som er udvalgt, fordi der sker alt for mange uheld.

Medmindre du selvfølgelig memorerer kortet, vi har lavet her, så du kan nå at sætte farten ned i tide.

150 fanget på første dag
Den første stander blev indviet i går, og på blot et døgn er 150 fartsyndere allerede gået i fælden og kan inden for nærmeste fremtid vente at få et brev ind af brevsprækken.

- Der er seks stk. kontroludstyr med kamera, som så bliver flyttet rundt mellem de ti målesteder. Så på den måde vil der ikke altid være kontroludstyr i alle standere. Formålet er jo ikke at få folk i fælden, men at få folk til at sætte farten ned. Så bare det har en præventiv virkning, så har det jo hjulpet, oplyser Helge Holbek fra Midt- og Vestsjællands Politi til ekstrabladet.dk.

Det koster i dag mindst 500 kroner at overskride farthastigheden og - alt efter, hvor mange procent du overskrider hastighedsgrænsen med - op til 1000 kroner og 1500 kroner. I værste fald et klip i kørekortet.

Alle de ti standere er sat op på strækninger med hastighedsgrænsen på 50 og 80 km/t. De vil være sat op og klar til at knipse løs med kameraet i løbet af de næste to uger.

HER KAN DU SE DE 10 FARTFÆLDER

Annonce