Indlæser...

Hamas: Fejl at vi beslaglagde nødhjælp

FN indstiller fødevarehjælpen til Gaza, fordi den militante Hamas-gruppe har beslaglagt flere hundreder ton fødevarer. Hamas siger, at det var en fejl

19:04, 06. feb 2009 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNWRA) har i dag indstillet fødevarehjælpen til Gaza. Det sker, efter at hundreder af ton fødevarer er blevet beslaglagt af den militante Hamas-gruppe, der kontrollerer området.

Senere i dag meddelte Hamas, at nødhjælpsforsyningerne var blevet beslaglagt ved 'en fejl'. Derfor vil fødevarehjælpen blive leveret tilbage, sagde en talsmand.

Hamas-regeringens minister for sociale anliggender har beordret, at 'nødhjælpen bliver leveret tilbage til organisationen, hvis det viser sig, at nødhjælpen virkelig tilhører organisationen', sagde Hamas-talsmanden Fawzi Barhum.

- Nødhjælpsforsyningerne blev ved en fejl lastet på lastbilerne, da der ingen regeringsrepræsentanter var til stede, sagde talsmanden.

Annonce