Indlæser...

Bo Weymann: Jeg ved ikke, hvem der skød

Stemmen fra Blekingegadebanden har aldrig spurgt, hvem der dræbte den 22-årige politiaspirant Jesper Egtved Hansen - Peter Øvig Knudsen tror ham

11:07, 18. mar 2009 | Esben Christensen

Bo Weyman stod på et pressemøde i dag frem som en del af Blekingegadebanden. (Foto: Jakob Jørgensen)
Bo Weyman stod på et pressemøde i dag frem som en del af Blekingegadebanden. (Foto: Jakob Jørgensen)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Klokken 11.30 sluttede pressemødet med Bo Weymann, som var medlem af Blekingegadebanden indtil seks måneder før de dræbte Jesper Egtved Hansen. Han fortalte, at han aldrig har spurgt sin bror og de andre, som var tilstede, hvem der skød den unge politimand.

Jeg ville ikke anbefale det liv for nogen
Bo Weymann var bestemt ikke stolt af sin fortid.

– Jeg synes, det bedste, jeg kan gøre, er, at fortælle sandheden, sagde han til pressemødet.

– Det var ikke et liv, jeg ville anbefale andre at leve, men når man er i det, betragter man det næste som værende normalt, fortalte Bo Weymann.

Ville gøre mange ting om
- Der er rigtig mange ting, jeg ville ønske, jeg havde truffet anderledes. Det er ikke altid man kan holde sig selv ud, når man ser sig selv i spejlet, sagde Bo Weymann. Han fortalte, at han også står frem for sin egen skyld.

- Det er en blanding af hjerne og hjerte, at jeg står frem, sagde Bo Weymann, der har tre piger, som ikke har vendt ham ryggen på grund af hans kriminelle fortid.

- Ens børn holder jo af en, hvis man opfører sig ordentligt. Og det gør mine også, sagde Bo Weymann.

Forfatteren tror på Weyman
Peter Øvig Knudsen, der har brugt Weyman som kilde i sine bøger om Blekingegadebanden, tror på Bo Weymann.

- Det er noget, vi har diskuteret meget, og jeg tror på, han er ærlig, når han siger, at han ikke ved det, fortæller Peter Øvig Knudsen. Han så i øvrigt gerne at sandheden om drabet på Jesper Egtved Hansen kom frem.

Annonce