Indlæser...
Nyheder Samfund

G20-protester i London og Berlin

Globaliseringskritikere har skudt aktionsuge mod det kommende G20-topmøde i gang med protestmarcher i London, Berlin og Frankfurt

14:08, 28. mar 2009 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Tusinder af demonstranter gik i dag på gaden i London, Berlin og Frankfurt for at protestere mod næste uges G20-topmøde i den britiske hovedstad.

Stats- og regeringscheferne fra verdens 20 førende økonomier mødes torsdag i London i et forsøg på at enes om en fælles tilgang til at inddæmme den verdensomspændende økonomiske krise, og på plakater og bannere mindede demonstranterne i dag G20-lederne om, at de ikke skal glemme befolkningerne i de kriseramte lande.

"Vi betaler ikke for jeres krise", lød mottoet for protestmarcherne i de to tyske storbyer, mens den første af de bebudede masseprotester i London foregik under overskriften 'Giv folket førsteprioritet'.

I alle tre byer er der udkommanderet et massivt politiopbud, da myndighederne frygter, at demonstrationerne kan kamme over i vold og hærværk.

- Dette bliver en vredens sommer for arbejderklassen. Det arbejdende folk forventes at betale prisen for bankernes underskud, siger en af demonstranterne, den 20-årige kontorassistent Bryan Simpson fra Glasgow, til det britiske nyhedsbureau Reuters.

Protestmarchen i London er arrangeret af flere end 150 fagforeninger, fredsgrupper og miljøorganisationer, og arrangørerne understreger, at det hele gå fredeligt til på vejen til Hyde Park, hvor afslutningstalerne holdes.

- Hvis nogle vil lave ballade, vil jeg ikke se dem ved vores aktion, siger Brendan Barber, der er generalsekretæren for det britiske LO, TUC.

Det britiske politi har advaret om, at de mange aktioner i ugens løb udgør en af de største udfordringer i politiets historie.

Annonce