Indlæser...
Nyheder Samfund

Taleban-bødler straffer ung kvinde

Chokvideo: - Stop. Det er gør ondt, bønfalder den unge pakistanske kvinde, da hun bliver pisket af langskæggede muslimer

20:00, 03. apr 2009 | Mikkel Selin

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

En chokerende video, hvor en ung pakistansk kvinde blive mishandlet af mænd fra Taleban-bevægelsen, har igen sat fokus på de islamiske fundamentalisters middelalderlige kvindesyn.

En gruppe langskæggede mænd ser på i tavshed, mens den burka-klædte kvinde bliver holdt til jorden af to mænd, mens en tredje pisker hendes ryg gentagne gange. Under den to minutters seance bønfalder kvinden grædende mændene om at stoppe afstraffelsen.

- Stop det. Det er gør ondt, jamrer hun igen og igen.

Ifølge en lokal Taleban-leder, Muslim Khan, blev den unge kvinde straffet med 34 piskeslag, fordi hun var blevet set i selskab med en mand, som hun ikke var gift med.

De pakistanske myndigheder har iværksat en undersøgelse af episoden, der fandt sted i Swat-dalen i den nordvestlige del af landet, der kontrolleres af lokale stammehøvdinge.

Det er kun få uger siden, at den pakistanske regering tillod lokale fundamentalister at indføre islamisk lov i området.

Annonce