Indlæser...

Abe kan forklare menneskehedens gåde

Et 47 millioner år gammelt abeskelet kan være 'the missing link' i menneskehedens evolution

20:22, 19. maj 2009 | Jakob Rohde-Brøndum

Dette 60 centimeter lange abeskelet er svaret på menneskehedens skabelse. (Foto: AP)
Dette 60 centimeter lange abeskelet er svaret på menneskehedens skabelse. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Her er svaret på menneskehedens skabelse.

Ida - et 47 millioner år gammelt abeskelet kan være 'the missing link' i menneskehedens evolution.

Hun blev i dag præsenteret på American Museum of Natural History i New York, som en helt ny art ved navn Darwinius masillae.

- Det her er det nærmeste, vi kan komme en forfader til mennesket, siger lederen af forskerteamet på universitetet i Oslo, , ifølge Aftonbladet.

Forskerne kalder fossilet for 'verdens ottende vidunder'.

Ifølge forskerne på universitetet i Oslo bestyrker fundet Charles Darwins evolutionsteori, da Ida kan være det savnede link mellem dagens aber og mennesket og tidligere livsformer.

Hang hos en samler
- Ida viser, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Dette er roden på vores stamtavle. Så komplet og detaljeret, at vi nu kan sige, hvordan det hele startede, siger Jørn Hurum, der har opkaldt aben efter sin datter.

Selv om Ida beskrives som en verdenssensation, blev skelettet faktisk allerede opdaget for 25 år siden i Frankfurt, hvor den hang hos en samler, der ikke tænkte nærmere over abens oprindelse.

Først for nogle år siden blev hun opdaget af et forskerteam. De undersøgte fossilet i hemmelighed og først for nylig forstod de, hvor gammel og vigtig hun er i historien om mennesket.

Skelettet, der er 95 procent intakt, har ligget begravet i ler og er derfor så velbevaret, at forskerne kunne se, hvad hun spiste, inden hun døde.

Ida beskrives som halv lemur og halvt menneske. Hun er 60 centimeter lang og har menneskelignende negle i stedet for klør.

Hun levede under Eocene-perioden for 47 millioner år siden. Eocene-perioden fra 58 millioner til 40 millioner år siden var en vigtig tid for menneskeheden, da primaterne udviklede sig i to grene, hvor af den ene blev til mennesket.

Læs mere om Ida her.

Annonce