Indlæser...
Nyheder Samfund

PET optrapper indsats i udlandet

Politiets Efterretningstjeneste opretter en international sikringsgruppe for at beskytte danskere i udlandet. Det sker på baggrund af en skærpet terrortrussel

18:29, 02. jun 2009 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Danmark og danske interesser i udlandet er i stigende grad mål for terrorangreb. Derfor øger Politiets Efterretningstjeneste (PET) nu indsatsen uden for landets grænser, oplyser chefen for PET, Jakob Scharf. Det sker ved at etablere en international sikringsgruppe og ved at øge sikkerhedsrådgivningen af danske myndigheder og virksomheder i udlandet.

- Etableringen af den nye internationale sikringsgruppe er et udtryk for, at PET i stigende grad fokuserer på udlandet som et vigtigt indsats- og operationsområde, når det gælder Danmarks sikkerhed. Det er en naturlig følge af det trusselsbillede, vi ser i dag, hvor blandt andet Al-Qaida har et skærpet fokus på Danmark og danske interesser som mål for terror, siger Jakob Scharf i en pressemeddelelse.

Han fremhæver terrorangrebet mod den danske ambassade i Pakistan samt angrebet mod Hotel Marriott i Islamabad, hvor den 53-årige PET-medarbejder Kristian Krabbe mistede livet.

- Det betyder, at PET vil gennemføre stadig flere operative aktiviteter i udlandet, dels for at beskytte danskere og danske interesser i udlandet, men også for at forhindre udenlandske terrorangreb i Danmark, lyder det fra Jakob Scharf.

Den internationale sikringsgruppe skal udsendes til danske ambassader i udlandet i kortere eller længere perioder, hvis terrortruslen i området øges.

Annonce