Indlæser...
Nyheder Samfund

Drop reparation på Twitter og støt Iran

USA's regering har bedt bloggertjenesten Twitter om at give en hånd til iranske demonstranter

21:41, 16. jun 2009 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

USA's regering bad i dag den populære mini-bloggertjeneste Twitter om at udsætte oprydningsarbejde på dets elektroniske netværk, så iranerne har et medie til at kommunikere med midt under de værste uroligheder i 30 år.

Ifølge en embedsmand har den amerikanske regering ladet Twitter.com forstå, at det er et ekstraordinært kommunikationsmiddel, efter det iranske regime har lukket for websider, mobiltelefoner og aviser. Regimet har taget deres forholdsregler for at dæmme op for de store demonstrationer, som nu har stået på i flere dage i Teheran i protest mod præsident Mahmoud Ahmadinejads genvalg.

Twitter blev i går og i dag brugt af de iranske demonstranter til at viderebringe nyheder til andre iranere om, hvad der foregår i Teheran. Vestlige medier har forbud mod at rapportere om det.

Det er mobiltelefonen og en Twitter-konto, der bruges til at massefordele oplysninger. I vestlige samfund bruges tjenesten til en masse flash-nonsens, men i Iran er det alvor, mener USA.

Annonce