Indlæser...

– Det pisser mig af

Det er ikke i orden, når Hells Angels stigmatiserer indvandrerne, mener SSP-koordinator, Jean-Jacques Royal, der frygter for almindelige danskeres sikkerhed efter ’sjakal-manifestet’

19:09, 01. jul 2009 | Cordelia Weber

Annonce

  • Oversæt / Translate
Hells Angels skader unge med deres manifest, mener SSP-koordinator. (Foto: Thomas Borberg) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

– Jeg føler også, at det manifest pisser på mig, siger SSP-koordinator, Jean-Jacques Royal.

– Jeg er selv etnisk, men jeg føler mig dansk og betaler min skat. Jeg kunne godt tænke mig, at høre en journalist spørge Jønke om, hvornår han sidst har betalt skat.

Manifest kan gå ud over uskyldige
Han mener ikke, at Hells Angels manifest om indvandrerbander, eller sjakaler som organisationen kalder dem, er i orden.

– Det er sørgeligt, fordi det går ud over rigtig mange unge. Det er ikke i orden at stigmatisere på den måde, og det gælder for begge parter på hver side af konflikten, siger han.

Jean-Jacques Royal er bange for, at manifestet får konflikten til at eskalere, og det kommer til at gå ud over uskyldige mennesker.

– Almindelige mennesker skal være mere påpasselige i det offentlige rum. Der vil formentlig komme flere flertalsmisforståelser, hvor indvandrere og danskere tørner sammen.

– Lige så snart man ligner det ene eller det andet, vil man være i risikogruppen, mener han.

Unge synes manifestet er verdensklasse
Som SSP-koordinater, er Jean-Jacques Royal en af dem, der rydder op efter konflikten og tager hånd om unge på vej ind og ud af banderne.

Han frygter, at de unge ikke kan gennemskue Hells Angels udmelding.

– Så sent som i går, da jeg var på vej hjem fra Depeche Mode-koncert, mødte jeg flere unge, der var helt oppe og ringe over det her manifest. De synes, det er verdensklasse.

– De kan ikke se, at det langt fra er alle indvandrere, det handler om. Hells Angels skriver om den subkultur, de er i konflikt med, men den pointe forstår de unge mennesker ikke.

Annonce