Indlæser...

Næsten alle er scientologer

15:31, 06. jul 2009 | Sverre Quist, John Mynderup

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
Virksomheden Prodata Consult i København er mange gange blevet kåret til Årets Gazelle af Dagbladet Børsen, ligesom den to gange er blevet fejret som landets bedste it-virksomhed af fagtidsskriftet Computerworld.

Det lyder næsten som en ren Stein Bagger, men virksomhedens ledelse forsikrer over for Ekstra Bladet, at man har styr på tingene. Kundelisten er imponerende og rummer navne som kongehuset, Danske Bank, IBM, Carlsberg, Danmarks Radio, Dong Energy, Haldor Topsøe, Velux, Widex og mange flere.

Bag den succesrige virksomhed står seks markante danske scientologer. De udgør ejerkredsen og bestyrelsen, og to af dem virker også som direktører.

De seks er: Søren Rode Sørensen, Bent Hammerskov, Thomas Vater, Lars Winther samt Carsten Lindskog og Henning Jørck, der er direktionen.

11,5 mio. i overskud
Virksomhedens regnskab for 2008 er netop blevet offentliggjort. Selv om der er store problemer i det amerikanske datterselskab, viser koncernen en fortsat kraftig vækst. Omsætningen er steget til 204 mio. kr. mod 179 mio. kr. året før. Overskuddet voksede til 11,5 mio. kr. mod 9,7 mio. kr. i 2007.

Prodata Consult har på sin hjemmeside portrætteret virksomhedens 30 faste medarbejdere. Mindst 28 af dem er scientologer, og de fleste af dem har også givet ganske betydelige gavebeløb, så Den Humanitære Støtteforening kunne erhverve Nytorv 11 i København. Ejendommen skal være den danske Scientologi Kirkes nye hovedsæde.

Den såkaldte æresliste, som Ekstra Bladet omtalte i går, dokumenterer, at scientologerne i Prodata Consult tilsammen har givet over 8,5 mio. kr.

Annonce