Indlæser...
Nyheder Samfund

Hjemmeværnet uenige med sig selv

Forud for, at muslimsk kvinde begyndte i Hjemmeværnet, blev hendes tørklæde godkendt i Totalforsvarsregion København.

12:07, 20. jul 2009 | Ritzau /Nyheder, Daniel Fonseca

Annonce

  • Oversæt / Translate
Kan hjemmværnet finde ud af det. Først vendte de tommelfingeren op for Maria. Nu siger de farvel og tak. (Modelfoto: Colourbox)
Kan hjemmværnet finde ud af det. Først vendte de tommelfingeren op for Maria. Nu siger de farvel og tak. (Modelfoto: Colourbox)

Annonce

Annonce

Først den ene vej og så den anden vej. Hjemmeværnet har på højt niveau godkendt den 27-årige muslim Maria Mawlas tørklæde, før de bakkede ud og viftede hun ud af døren.

Forud for, at kvinden, 27-årige Maria Mawla, startede på grunduddannelsen i Jægerspris, blev uddannelseslederen på stedet nemlig ringet op af en foresat fra Totalforsvarsregion København. Det forklarer uddannelsleder, kaptajn Lennart Larsen.

- Jeg blev ringet op af en foresat og fik at vide, at nu kom der en kvindelig muslim med tørklæde, og om der var nogen problemer med det. Sådan noget med, om ABC-masken passer tæt, og om hun kan sigte på skydebanen, siger han.

Ikke mit bord
Han forklarer, at det ikke var op til ham at tage stilling til, om det var foreneligt med hjemmeværnets uniforms-regler, at hun gik med tørklæde, men blot om der var nogen tekniske problemer forbundet med det.

- Så du fik at vide, at hvis der ikke var nogen tekniske problemer, så var det ok med tørklædet?

- Ja. Så var der ingen indsigelser mod det. Og som ansvarlig for uddannelsen har jeg ikke noget at sige til, at hun gik rundt med tørklæde på - rent teknisk og i forhold til undervisningen, siger han til ritzau.

Ulrik Kragh begrundede søndag beslutningen om, at Maria Mawla ikke kan fungere i Hjemmeværnet iført tørklæde med, at det ikke er en del af uniformen.

Hjemmeværnets øverste enhed
Yderligere er der et sikkerhedsaspekt forstået på den måde, at hjemmeværnssoldater skal være ens klædt, så man ikke kan udpege enkeltindivider på grund af påklædningen.

Ulrik Kragh har yderligere forklaret ritzau, at beslutningen om at tillade tørklædet ikke har været vendt på ledelsesniveau.

Totalforsvarsregion København er en af Hjemmeværnets fem regioner og har til huse på Kastellet i København. Samme sted som Hjemmeværnskommandoen, der er Hjemmeværnets øverste enhed.

Annonce