Indlæser...

Tidl. Hjemmeværnschef: ja til tørklæde

Der er ikke nogen problemer ved at have en kvinde med tørklæde som medlem af Hjemmeværnet, mener tidligere kommitteret og modsiger dermed den nuværende chef

17:47, 22. jul 2009 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Tidligere politisk chef for Hjemmeværnet og medlem af Folketinget for Socialdemokraterne Poul Andersen kan ikke se noget problem i, at et kvindeligt medlem af Hjemmeværnet bærer tørklæde.

Ulrik Kragh, der nu er forsvarsministerens udpegede for Hjemmeværnet, slog søndag fast, at den muslimske kvinde Maria Mawla ikke må fortsætte som medlem af Hjemmeværnet, medmindre hun tager sit religiøse tørklæde af.

Argumentet lød, at det er for farligt, fordi hun kan peges ud blandt de andre soldater, når hun har et tørklæde om hovedet.

Poul Andersen er helt uforstående over Kraghs udlægning.

- Min personlige mening er, at som opgaverne i Hjemmeværnet er til hverdag, kan jeg ikke se, at det skulle give nogle problemer overhovedet, siger han.

Til hverdag er en af Hjemmeværnets største opgaver trafikregulering. Ifølge værnets egen årsopgørelse brugte 10.390 frivillige medlemmer knapt 80.000 timer på trafikregulering ud af de 122.074 timer, der blev brugt på at hjælpe samfundet sidste år.

Blot 33 af Hjemmeværnets medlemmer var udsendt til Helmandprovinsen i Afghanistan i samme periode.

- Der kan da godt være nogle konkrete situationer, hvor det kan være et problem i forhold til det udstyr, man skal bruge. Men det må man jo så kigge på, siger Poul Andersen.

Det var onsdag ikke muligt at få en kommentar fra Ulrik Kragh, da han er på ferie.

Annonce