Indlæser...

Han forgyldes resten af livet

22:03, 03. aug 2009 | Thomas Gösta Svensson, Torsten Ruus, Per Mathiessen

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Talaat Sayfaddin genopstillede ikke ved det netop afholdte valg i Kurdistan. Så når det nye parlament om få dage træder sammen for første gang, er det uden århusianske Sayfaddin.

Ifølge flere kilder, som Ekstra Bladet har mødt i Nordirak, vil dette dog ikke være noget stort politisk tab. De beskriver ham som en næsten usynlig politiker, der sjældent deltager i debatterne.

Kilderne vurderer, at Talaat Sayfaddins adgang til den lukrative politiske post skyldes familiemedlemmet Burhan Said Sofi.

Stærk position
Han har en stærk position i PUK og var i den forgangne valgperiode transportminister i den kurdiske regering.

Burhans Said Sofis bror Dana, der har en fortid i Sverige, stillede op ved det netop afholdte parlamentsvalg.

Når Talaat Sayfaddin om få dage lader sig pensionere endnu en gang, kan han se frem til et forgyldt otium. Han får nemlig en livslang pension på 80 procent af lønnen fra parlamentet, svarende til 18.000-22.000 kroner om måneden.

Skulle han gå hen og dø, bliver pensionen udbetalt til hans kone.

Annonce