Indlæser...

'Karen' sælger Danmark som sex-paradis

Kønsforsker Karen Sjørup er forarget over VisitDenmarks Youtube-video med ung kvinde, der efterlyser faren til sin søn

11:54, 14. sep 2009 | Mette Pedersen

VistitDenmarks måde at promovere danske kvinder på er smagløs, mener kønsforsker. (Foto: VisitDenmark)
VistitDenmarks måde at promovere danske kvinder på er smagløs, mener kønsforsker. (Foto: VisitDenmark)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

- Videoen er et forsøg på at sælge Danmark som en nation med sexturisme. Som et land, hvor man gratis og uden kondom kan få sex med unge, smukke, lyshårede piger, som oven i købet gerne selv vil.

Så kontant lyder kønsforsker Karen Sjørups vurdering af VisitDenmarks reklamevideo på Youtube, hvor en ung dansk kvinde, efterlyser faren til sin søn August, som hun blev gravid med, da hun mødte en turist i Nyhavn og tog ham med hjem til et one night stand'.

- Da jeg så den, tænkte jeg 'hvad foregår der inde i deres hoveder?'. Den reklamekampagne er så grænseoverskridende og forfejlet. Den giver et forkert og ubehageligt billede af Danmark og danske kvinder, siger Karen Sjørup, der er lektor ved Roskilde Universitetscenter til ekstrabladet.dk.

Danske kvinder udstiller ikke deres barn
VisitDenmark siger ellers i Ekstra Bladet i dag, at den falske Youtube-video 'viser danske værdier':

- Den viser, at Danmark er et fristed med plads. 'Karen' er en moderne kvinde, der opfostrer sit barn alene. Hun er ikke ynkelig, og hun beder ikke om hjælp, lyder det fra direktør Dorte Kiilerich til Ekstra Bladet.

Men Karen Sjørup er bestemt ikke enig:

- Hvis det så bare var rigtigt. Men det er det jo ikke. Danske kvinder udtrykker ikke deres selvstændighed og frihed ved at tage den første og bedste turist med hjem i en brandert og dyrke sex uden kondom. De passer på sig selv, tænker sig om og udstiller ikke deres barn i en youtube-video, siger kønsforskeren til ekstrabladet.dk.

Og tilføjer:

- Der er mange religiøse kulturer i verden, som fordømmer en løssluppen livsstil og den slags. Og når man tænker på, hvad Danmark er blevet kendt for de seneste år med Muhammed-krisen. Så synes jeg bestemt Ikke, det er et skidesmart forsøg på sælge danmark.

Videoen med 27-årige 'Karen' er blevet set af mere end 700.000 mennesker verden over. Men i virkeligheden er 'Karen' skuespiller og bor på Nørrebro.

Annonce