Indlæser...
Nyheder Samfund

Børneporno-bagmand: Det er ikke perverst

Manden bag hjemmeside med tegninger af børn, der bliver maltrakteret og voldtaget, synes ikke, den er pervers. Siden er blevet lukket af domæneudbyderen Surftown efter voldsom debat

17:53, 01. okt 2009 | David Andersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
(Foto: www.carulli.com)
(Foto: www.carulli.com)

Annonce

Annonce

Efter ekstrabladet.dk tirsdag skrev om en lovlig hjemmeside, der i tegninger og noveller detaljeret beskriver voldtægt og lemlæstelse af helt små drenge og piger, har der været voldsom debat om, hvorvidt den slags sider bør gøres ulovlige.

Læs: Børn sex-mishandles på lovlig hjemmeside.

Sidens domæneudbyder, Surftown, tog hurtigt konsekvensen af debatten, og valgte onsdag morgen at lukke hjemmesiden ned.

Får benene savet af
Nu blander sidens bagmand sig også, og han synes ikke, at der er noget forargeligt ved f.eks. billeder af små drenge, der har fået benene savet af, og bliver voldtaget med store pæle, som nogle af billederne skildrer.

- Ingen af Carullis' tekster er lige så 'grove'eller perverse, som dem man kan låne på ethvert folkebibliotek. De forargede bedes læse Sades hovedværk, '120 dage'. I denne bog beskrives i detaljer uhyrligheder begået mod børn i alderen 9 til 13 år. Ingen af Carullis tekster er lige så 'grove', skriver han i en mail til ekstrabladet.dk.

For den rene er alting rent
- Carullis' tekster forherliger ikke sex med børn. At påstå det, svarer til at påstå, at krimiforfattere forherliger mord, skriver han videre.

- Alle erfarne skribenter ved at tekster og tegninger blot er sorte mærker på hvidt papir, hvorimod 'indholdet' skabes af læseren. Og 'for den rene er alting rent', som der står i Biblen, skriver han.

Bagmanden ønsker at optræde anonymt i denne artikel, men ekstrabladet.dk er bekendt med hans identitet.

Annonce