Indlæser...

Klima-aktivister ved Bella Center

Klima-aktivister ved Bella Center opfordrer Barack Obama til at komme igen

09:22, 02. okt 2009 (Opdateret tid: 12:21, 02. okt 2009) | Sune Fischer, Piet Baunø

Klima-aktivisterne var fredelige og lettere 'lalleglade'. (Foto: Jakob Jørgensen)
Klima-aktivisterne var fredelige og lettere 'lalleglade'. (Foto: Jakob Jørgensen)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Der var på intet tidspunkt optræk til ballade ved metrostationen ved Bella Center. (Foto: Jakob Jørgensen)
Der var på intet tidspunkt optræk til ballade ved metrostationen ved Bella Center. (Foto: Jakob Jørgensen)
Greenpeaces banner i toppen af Nikolaj Kirke. (Foto: Kristian Linnemann)
Greenpeaces banner i toppen af Nikolaj Kirke. (Foto: Kristian Linnemann)
LaRouche Political Action Committee er ikke udpræget tilfreds med Barack Obamas embedsførelse. (Foto: Thomas Lekfeldt)
LaRouche Political Action Committee er ikke udpræget tilfreds med Barack Obamas embedsførelse. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Annonce

Annonce

Flere klima-grupper benytter Barack Obamas besøg under OL-kongressen i København til at markere deres utilfredshed med, at Barack Obama ser ud til at blive væk fra klimatopmødet i København i december.

I forbindelse med Barack Obamas ankomst til Bella Center havde en håndfuld sjældent velklædte klima-aktivister i grønne jakkesæt 'bevæbnet' med de fem OL-ringe taget opstilling på metrostationen ved Bella Center.

Med et banner og til tonerne af afdøde Michael Jacksons 'I want you back' opfordrede de præsident Obama til at vende tilbage til København i december, når Connie Hedegaard er vært for det stort anlagte klimatopmøde.

Aktivisterne var fredelige og virkede med ekstrabladet.dk's udsendtes ord noget 'lalleglade'.

De spillede 'I want you back' tre gange i rap.

- Er det, at I spiller en afdød musikers sang et udtryk for, at jeres egen sag er lige så stendød?, spurgte ekstrabladet.dk's udsendte.

Spørgsmålet blev besvaret med et hø-hø fra aktivisterne.

I centrum af København på tårnet Nikolaj Kirke fik Greenpeace-aktivister tid nok til at hænge et banner op, efter at en lignende aktion ved Ferring-bygningen i lufthavnen slog fejl, da aktivisterne blev kortvarigt anholdt.

På det gule banner står der: Obama Right City Wrong Date - med endnu en henvisning til, at Obama, hvis det står til Greenpeace, skal indfinde sig ved klimatopmødet i december.

En politimand er nu i gang med at bevæge sig op for at undersøge banneret.

Obama med Hitler-overskæg
En meget lille gruppe demonstranter med en anden dagsorden havde taget opstilling ved Bella Center rundt om en valgplakat hvor Barack Obama har fået et karakteristisk Adolf Hitler-overskæg. Teksten 'I've changed' slår på Obamas slogan i præsidentvalgkamoen.

De få demonstranter repræsenterer aktionsgruppen LaRouche, Political Action Committee.

De er generelt utilfredse med Obamas politik og i særdeleshed hans forslag til en sundhedsreform og hans håndtering af finanskrisen, som gruppen mener tilgodeser de store virksomheder på bekostning af af små og mellemstore forretningsdrivende.

Annonce