Forsiden lige nu: Seks danske soldater såret
.tv lige nu: Paradise Hotel: Hjemme hos brystbomben Stina
Før afsløringer i Ekstra Bladet og TV2: Kopenhagen Fur udlover kæmpe dusør for at finde folk, der har dokumenteret dyremishandling
13:39 - 14. okt. 2009 | Steen Larsen

heller ikke denne mink, der har fået skamferet sit ansigt, er det, som avlerne vil have, at offentligheden skal se.
Ekstra Bladet er sammen med TV2 på vej med en række afsløringer om misrøgt på
de danske mink- og rævefarme.
Det har – som det er beskrevet på disse sider – fået pelsdyravlernes
brancheorganisation til at koble afsløringerne sammen med, at mange tusinde
mink for nylig blev sluppet ud af ukendte gerningsmænd.
Helt ekstraordinært har vi derfor valgt at offentliggøre to billeder af
skamferede mink fra to danske farme. Det gør vi for at slå fast, at det er
dyrevelfærd, vi beskæftiger os med i vores kommende serie i avisen, og når
vi offentliggør video-optagelserne på ekstrabladet.tv.
Billederne er taget i september 2009 og er sammen med alle vores andre
billeder blevet vist til en række eksperter og myndigheder. De er ikke
tvivl. Der er tale om klare brud på dyreværnsloven.
- Det danske pelsfirma Kopenhagen Fur, som også er pelsdyravlernes
brancheorganisation, er verdens største producent af minkpels. De producerer
omkring 14 millioner minkskind om året, men eksporterer størsteparten af
pelsen til Asien og Sydeuropa. Kopenhagen Fur omsætter for knap fem
milliarder kroner om året og gør pelsdyravl til Danmarks tredjestørste
animalske produktion.
- Mink-avl er under pres i flere europæiske lande. Senest har Irlands
parlament i denne uge besluttet at forbyde mink- og ræveavl i løbet af de
næste tre år. Med forbuddet træder Irland i fodsporene på en række andre
lande, der enten har forbudt pelsavl eller har skærpet reglerne for
industrien voldsomt. England, Schweiz, Skotland, Østrig, Kroatien og
Bosnien-Hercegovina har vedtaget et forbud.
Kilde: Kopenhagen Fur, Anima og Dyrenes Beskyttelse

Kopenhagen Fur er ikke meget for, at danskerne ser disse billeder ? denne mink mangler et øre.

Sådan fremstiller Kopenhagen Fur selv deres mink. (Foto: Kopenhagen Fur)

Også sådan her fremstiller Kopenhagen Fur selv deres mink. (Foto: Kopenhagen Fur)
Den danske pelsindustri tager nu helt usædvanlige skridt forud for kommende
afsløringer i Ekstra Bladet og på TV2 om den brutale dyremishandling i
branchen.
Pels-bosserne udlover en dusør på en halv million kroner til folk, der kommer
med oplysninger om, hvem der er trængt ind på minkfarme for at filme
dyrenes forhold, og hvem der har lukket tusindvis af mink ud af deres
bure.
I den seneste tid er tusindvis af mink blevet sluppet ud forskellige steder i
landet.
Politiet undersøger sagen
Milliard-forretningen Kopenhagen Fur, som er pelsdyravlernes
brancheorganisation, har, lige siden minkene blev sluppet ud, koblet
aktionerne sammen med TV2’s og Ekstra Bladets kommende reportager om
misrøgt på de danske farme. Og den samme kobling har politiet nu lavet,
hævdes det i en pressemeddelelse fra Kopenhagen Fur.
Politiet har imidlertid endnu ikke kædet de to sager sammen, men åbner for at
undersøge, om der er en sammenhæng.
Politiinspektør Claus Hilborg siger til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at det er
’naturligt at få undersøgt, hvor de har filmet, og hvem de har filmet for
at se, om der er en sammenhæng mellem udsendelsen og de to angreb’.
Men det er der på ingen måde, fastslår Ekstra Bladets graver-chef Miki
Mistrati:
– Jeg kan kun på det kraftigste afvise, at der en nogen som helst kobling
mellem vores kommende afsløringer af forholdene på farmene og udslip af
dyrene. Der er nok snarere tale om, at pelsindustrien vil flytte fokus fra
de kummerlige forhold, som nogle af dyrene lever under.
Må vente lidt endnu
Kopenhagen Fur står fast på, at der er ’en mulig sammenhæng’:
– Vi tror, der er en personmæssig sammenhæng mellem de mere hardcore
terroraktioner og så de ulovlige indtrængninger, der er foregået med
henblik på at fotografere, siger kommunikationschef Sander Jacobsen.
– Hvad bygger du din teori om personsammenfald på?
– Vi har set i andre lande, at noget tilsvarende er foregået på meget
orkestreret vis.
– Så det er ren teori fra udlandet?
– Ja, det er ren teori fra udlandet, men det kan også være noget af det, der
viser sig nu, hvor dusøren er kommet på banen. At der kommer noget ind,
som viser, at der er en sammenhæng.
– Kunne det ikke være en farmer, som gerne vil have nogle forsikringspenge,
der har lukket sine dyr ud?
– Det kan man ikke afvise. Jeg kan ikke afvise noget som helst, før sagerne er
opklaret, siger kommunikationschefen.
Når det gælder opklaringen af, hvem der har filmet på de danske farme, og
hvordan optagelserne har fundet sted, må politiet og Kopenhagen Fur væbne
sig med tålmodighed.
Det vil nøje blive beskrevet, når afsløringer offentliggøres 27. oktober.
Caroline får opbakning fra Liverpool 07:00, 21. mar
Nu er den gal med Mourinho igen 00:02, 21. mar
Højspænding i Serie A 23:00, 20. mar
PET jagter muldvarp i egne rækker 23:00, 20. mar
Masseanholdelser ved højredemo i England 22:48, 20. mar
Endnu et rockband ødelagt af konerne 22:39, 20. mar
Aqua fyrer deres pengemand 22:38, 20. mar
Endnu et rockband ødelagt af konerne 22:39, 20. mar
Fru Tiger er skredet - igen 20:20, 20. mar
Aqua fyrer deres pengemand 22:38, 20. mar
Hanne Boel nøgen 12:25, 20. mar
Her er Tigers beskidte sms'er 16:55, 18. mar
Nu er den gal med Mourinho igen 00:02, 21. mar
Vil ha' de frække billeder tilbage 13:34, 20. mar
![]()
![]()