Vi snager i kærestens mobil

21

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Når du lægger din mobiltelefon fra dig, er risikoen stor for, at en person tæt på dig læser dine private beskeder. 27 procent af danskerne medgiver at have smuglæst en anden persons beskeder på mobiltelefonen eller computeren. Det viser en undersøgelse, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2.

I aldersgruppen 18-29 år har hver anden læst med uden at have fået lov, viser undersøgelsen. Professor i unge, medier og forbrug ved CBS, Birgitte Tufte, er forundret over, at så mange lister sig ind i andres privatsfære.

Undersøgelsen viser, at det i syv ud af ti tilfælde er partneren, der får afluret sin indbakke eller indboks. Motivet bag smuglæsningen angiver folk som nysgerrighed, mistro og jalousi.

-Det er kedeligt, at vi har så lidt tillid til hinanden, for det her svarer til at læse andre folks breve. Men tallene er udtryk for, at det er blevet nemmere at snage i hinandens ting - og slippe af sted med det, siger Birgitte Tufte til Politiken. Hun leder den danske del af et fællesnordisk forskningsprojekt om familiers forhold til it.

At særligt de yngre generationer sniger sig ind i andres indbakker og indbokse, kan for Birgitte Tufte være tegn på, at et etisk skred er i gang. »Privatsfæren tolkes i dag anderledes. Alle er hele tiden synlige i forskellige fora, så det med at have sit eget sluttede privatliv lægges der ikke så stor vægt på som tidligere, siger hun til Politiken.

Kultursociolog Ida Wentzel Winther fra Institut for Pædagogisk Antropologi ved Aarhus Universitet forsker i unge og deres forhold til mobilen. Hun betegner teknologien som »den sjette finger«, fordi den er så integreret en del af de unges hverdag og identitet.

-Vi bruger mobiltelefonen, som var den helt privat, men reelt ligger den ofte tilgængelig. Da der lægges så meget personlighed i mobiltelefonen, kan det være interessant for andre at få adgang til dette private rum. Tidligere skulle man ned i andres gemmer for at finde dagbogen eller breve, siger Ida Wentzel Winther til Politiken.