Indlæser...

Pelsdyrindustrien tabte

Danskerne får lov til at se TV2 og Ekstra Bladets afslørende optagelser af forholdende på de danske minkfarme

21:41, 25. okt 2009 (Opdateret tid: 22:29, 25. okt 2009) | Steen Larsen, Mette Kjær

Annonce

  • Oversæt / Translate
Da Ekstra Bladet efter dommen forsøgte at få en kommentar fra informationschefen hos Kopenhagen Fur, Sander Jakobsen, til de omdiskuterede billeder af dyrene, flygtede han. 
Han satte sig ind i sin bil og drønede væk. (Foto: Nicolai Brix)
Da Ekstra Bladet efter dommen forsøgte at få en kommentar fra informationschefen hos Kopenhagen Fur, Sander Jakobsen, til de omdiskuterede billeder af dyrene, flygtede han. Han satte sig ind i sin bil og drønede væk. (Foto: Nicolai Brix)

Annonce

Annonce

Danskerne får trods ihærdig modstand fra pelsdyrindustrien lov til at se de chokerende optagelser fra en række danske minkfarme, hvor dyrene misrøgtes.

Det var konklusionen fra dommeren i fogedretten i Odense, der har behandlet sagen i ni en halv time.

Godt nok var det ulovligt, da dyreværnsfolk hoppede over hegnet til 34 farme, men det er ikke nok til at stoppe, at Ekstra Bladet og TV 2 viser optagelserne, fastslog dommeren i sin afgørelse.

Hermed vil Ekstra Bladet og TV 2 sætte kritisk fokus på forholdene på de danske mink- og rævefarme fra tirsdag morgen. Det sker dels i avisen, dels på Ekstrabladet.tv og eb.dk. Tirsdag aften sender TV 2 programmet Operation X.

Pelsdyrindustriens informationschef Sander Jacobsen måtte under vidneansvar i retten erkende, at billederne var ’ubehagelige’, og at ’ét dyr som på billederne et for meget’. Informationschefen tilføjede dog, at han ikke mente, at billederne er repræsentative for, hvordan dyrene har det på de danske farme.

Kontorchef i fødevarestyrelsen Per Henriksen fastslog i retten, at man på baggrund af optagelserne nu vil iværksætte en skærpelse af kontrollen af farmene. Således vil 150 farme få uanmeldt besøg af myndighederne inden nytår.

Annonce