Indlæser...

Minkavlere rystede over dyremishandling

Lokale minkavlere fra Vestjylland er chokerede over de voldsomme billeder af mishandlede mink i tv-udsendelsen 'Operation X'

22:51, 27. okt 2009 | Birgitte Wulff

Annonce

  • Oversæt / Translate
Lokale Minkavlere fra Vardeområdet er chokerede over afsløringerne i 'Operation X'. (Foto: Rasmus Flindt)
Lokale Minkavlere fra Vardeområdet er chokerede over afsløringerne i 'Operation X'. (Foto: Rasmus Flindt)

Annonce

Annonce

Omkring 100 avlere og repræsentanter fra Kopenhagen Fur var samlet på Hotel Arnbjerg i Varde her til aften, hvor de sammen så 'Operation X' på TV2, og stemningen var trykket, da de mange mænd og kvinder kl. 21.10 forlod hotellet i dyb og rugende tavshed.

Inden mødet forsøgte Ekstra Bladet at få en aftale i stand med Kopenhagen Fur, men ingen i organisationen ønskede at udtale sig. Det ville de lokale minkavlere til gengæld gerne.

- Jeg er dybt rystet. Det er forfærdelige billeder at se på. Det er svært at tro på, at det er så slemt, men billederne er der jo. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg anede ikke, at det er så slemt, siger Allan Kristensen, som har været minkavler i 12 år.

- Hvilke konsekvenser skal det have?

- Der vil altid være brådne kar, men kontrollen har åbenbart ikke været god nok. Der skal være flere kontrolbesøg, siger Allan Kristensen.

Det skal have konsekvenser
De mange avlere samlede sig efter tv-udsendelsen i små grupper foran hotellet og diskuterede lavmælt de barske billeder af lidende dyr.

- I mine 25 år som avler har jeg aldrig set noget lignende. Jeg er virkelig chokeret. Jeg fik helt sympati for Morten Spigelhauer (tv-vært, red.), og det plejer jeg ikke at have, siger en lokal avler.

- Hvad vil I som branche gøre?

- Det skal have konsekvenser. Vi kan ikke smide medlemmerne ud af vores forening, men det skal have alvorlige konsekvenser. Det her kan vi ikke acceptere. Nu må vi se på, hvilke konsekvenser det skal have, siger han.

Se også dagens side 9-pige Kira Eggers: Hellere nøgen end gå med pels

Annonce